Frustrerede socialdemokrater håber at Thorning får EU-topjob
Hvis spændingen skal bevares frem til valgdagen, skal Helle Thorning have jobbet som EU-præsident. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) må have svært ved at sove i disse dage, hvor hendes skæbne som politiker reelt afgøres. Enten får hun jobbet som præsident for EU, når stats- og regeringscheferne mødes igen senere på måneden. Eller også ’genindtræder’ hun i, hvad der lidt ligner lidt af et mareridt af et statsministerjob, hvor blå blok er vendt tilbage for fuld styrke, og danskerne tydeligvis har tilgivet Lars Løkke Rasmussen (V). For dansk politik og for Helle Thorning-Schmidt er langt det mest foretrukne scenarium, at EU bliver statsministerens næste arbejdsplads.
Man må have respekt for den professionelle måde, hvorpå statsministeren har kørt sit kandidatur til EU’s højeste embede. Hele tiden har hun forfægtet, at hun er og bliver statsminister i Danmark. Det er hun nødt til at sige, for siger hun andet, er hun færdig herhjemme, uanset udfaldet i EU’s jobansøgningsproces. Men linedansen og maskespillet er også nødvendigt af en anden grund. Til sammenligning med Anders Fogh Rasmussens forholdsvis åbenlyse ansøgningsproces til Nato-jobbet er Thorning-Schmidt pisket til at optræde helt og fuldt i rollen som statsminister for ikke at tabe det mindste momentum i det politiske opgør med Løkke, hvor hun igen er bagud.
Hvor Fogh jævnligt af Pia Kjærsgaard på daværende tidspunkt nærmest blev kritiseret for kun sporadisk at komme på ’officielt besøg i Danmark’, da ved Thorning-Schmidt, at hun skal holde grebet i den danske andedam. Løkke er her et år før valget ved at være tilbage fra sin apokalyptiske krise og politiske nærdødsoplevelse, som gav regeringen og det martrede S-bagland en anelse håb.
Derfor er statsministeren tilbage med nogle sommerinterviews for at forsøge at sætte scenen med nogle klare budskaber, herunder lidt positive omkring en større indsats på sundhedsområdet. Men hun har mindst to afgørende problemer lige nu, som hænger tæt sammen.
For det første er regeringen under massiv beskydning for atter at skulle ændre på dagpengereglerne. Og for det andet – hvis den undlader – kan det meget vel betyde, at Thorning-Schmidts eventuelle exit til et topjob i EU bliver med en fanfare af lettelse fra hendes eget bagland og med et blakket indtryk af hendes statsministertid.
En mildt sagt luset situation at befinde sig i. Venstrefløjen ved SF og Enhedslisten har for længst indset, at det er på dagpengeområdet, at de ømmeste tæer fortsat er hos socialdemokraterne. Dels vælter der tusindvis af ulykkelige sjæle ud af systemet og over på kontanthjælp. Sjæle, som frem mod valget vil pryde forsiderne igen og igen. Dels ved enhver, der blot har det lille spejdertegn i dansk politik, at Thorning-Schmidt ikke har skyggen af chance for at presse de radikale til at gå med til ændringer af dagpengereformen. De radikale tror på reformen, og den har ikke været i kraft ret længe, hvorfor krav om justeringer af eksempelvis genoptjeningsreglerne er mindre sandsynlige, end at socialdemokraterne kommer til at opleve to torsdage i samme uge.
Selv om regeringen ventede til lige før valget med at vurdere, om den skal justere reglerne, vil økonomien trods alt nok gå lidt bedre om et år i forhold til nu, hvad der taler imod en lempelse af dagpengereglerne. Thorning-Schmidt har sagt, at vurderingen kommer i slutningen af 2015, og der bliver den.
Men frustrationerne er til at få øje på i statsministerens bagland. I går meldte Hjørrings socialdemokratiske borgmester i frustration ud, at han havde givet op over for Thorning-Schmidts holdning i dagpengespørgsmålet, og det kan meget vel kun være begyndelsen. At Pia Ohlsen Dyhr og Enhedslisten har fat i noget, vil forventeligt indebære, at SF vil skære en skive af socialdemokraterne i de kommende måneder, og billedet af en statsminister, der ligger og luner sig under en radikale tøffel, vil stå stadig stærkere. Det billede vil ikke gavne S. Læg hertil, at alt snakken om en ny udlændingepolitik vanen tro vil gavne Venstre og DF.
Når alt kommer til alt, vil Thorning-Schmidt kunne konstatere, at det er temmelig meget rarere at befinde sig i Bruxelles. Den aktuelle koldstart for regeringen i augustheden er et signal om, at hvis spændingen om valgets udfald skal bevares frem til valgdagen, skal Thorning-Schmidt formentlig vælges til det fornemmeste job, en dansker nogensinde har haft.