Onsdag 11. jun 2014

Thornings vilde comeback skyldes et fravalg af Lars Løkke

For statsministeren har forsommeren udviklet sig til det vildeste, man kan opleve i dansk politik. Ikke bare har Lars Løkkes problemer genfødt hende i dansk politik; der er yderligere drøftelser om, at hun kan bruges i en af de store stillinger i EU, når kabalen i disse dage lægges, for hvem der skal tegne unionen i fremtiden.

 

Det er bemærkelsesværdigt, idet hun for blot få måneder siden syntes at være uden chancer i forhold til en suveræn blå blok. Men i politik er det (valg-)resultaterne, der tæller, uanset hvordan de fremkommer, hvad mange statsministre kan skrive under på. Et drømmescenarium for Socialdemokraterne er, hvis Thorning-Schmidt får tilbudt en post i EU, og partiet dermed har en naturlig anledning til at skifte leder i utide. Vi er tilbage på EP-valgaftenen 25. maj. I Danmark – som i hele Europa – gik protestpartierne voldsomt frem. På demokratisk vis sendte befolkningerne dermed et klart budskab: EU-projektet er uden politisk legitimitet og dermed i massiv krise. Det er fortsat elitens projekt. Når danskerne ser Folketinget, ser de alle slags politikere. De høje, de lave, de tykke og de tynde.

 

EU har ikke de skæve eksistenser, bortset fra EU-parlamentet, som ikke er slået igennem i en bredere europæisk offentlighed. Det er fortsat højtprofilerede stats- og regeringschefer samt højtlønnede og højtuddannede embedsmænd, som tegner et projekt, der fra almindelige vælgeres udkigspost ligner en meget stor sort boks i Bruxelles. 25. maj sagde de så eftertrykkeligt fra, hvilket efterlader alle EU-landenes politiske ledere med et kæmpe problem. Et problem, som kun kan løses ved valg af en EU-ledelse, som har blik for den manglende politiske legitimitet.

 

Det er lidt af en gåde, at Thorning-Schmidt i diverse medier bliver udpeget til en af de øverste EU-poster. Jeg har fra starten undladt at tro på hendes chancer. Lille land uden for euroen, men måske endnu værre, med en statsminister, som ikke har vist den store evne til at sikre sig politisk opbakning blandt vælgerne til sin politik.

 

Thorning-Schmidt har endnu ikke vist, at hun kan forny sit mandat hos vælgerne, og indtil for nylig lignede hendes regeringsperiode en meget lille politisk parentes i historien. Hvad får i givet fald Merkel og co. til at overveje den danske statsminister (hvis de gør det, vi aner det ikke endnu)?

Thornings-Schmidts cv rummer et tidligere medlemskab af EU-parlamentet, hvorfor man kan påstå, at hun er ’en af folket’ (den flyver ikke herhjemme, men lad det ligge). Desuden er hun kvinde og på tomandshånd et ualmindeligt sympatisk og humoristisk menneske.

Et karaktertræk, det dog ikke er lykkedes hende at formidle ud i den brede befolkning. Hendes umiddelbare varme og behagelige gemyt har fået Obama og Cameron m.fl. til at lave selfies sammen med hende, og der er ingen tvivl om, at når Merkel og Cameron skal tænke på en kandidat, som de gerne vil være i stue med under den daglige drift af unionen, vil Thorning-Schmidt med sit sociale gen stå stærkt.

 

En EU-dinosaur som Jean-Claude Juncker fra Luxembourg er til sammenligning en hardcore dybt elitær – og dygtig – europæer med sine egne meninger og kan EU forfra og bagfra. Men 25. maj var det præcis politikere som Juncker, befolkningerne gav det røde kort. Man skal huske på, at såfremt statsministeren bliver inviteret til at søge en af de tre topstillinger, er der tale om stillinger, som ingen anden dansker bare tilnærmelsesvis har kunnet komme i nærheden af. Derfor er chancerne objektivt vurderet små. Men sker miraklet, vil det være godt for både Thorning og hendes parti. Det er alt for tidligt at vurdere, hvor Løkke og blå blok lander efter deres krise, selv om boulevardpressen forsøger at vride de sidste dråber ud af den. Hukommelsen i politik er kort, og Løkke kan gøre det bedre end aktuelt. Især hvis Kristian Jensen reelt bliver hans gidsel.

 

Thorning utrolige comeback skyldes et fravalg af Løkke, på samme måde som Løkkes tidligere store føring skyldtes et fravalg af Thorning-Schmidt. Derfor vil en mirakuløs udnævnelse af Thorning-Schmidt til indehaver af en EU-post være en uhørt chance for på naturlig vis at skifte leder i S inden valget. Dette er den største politiske trussel, Venstre og blå blok står over for. En ny S-statsminister med blot en anelse medvind i befolkningen kan ændre stillingen mellem blokkene til rød fordel. Snart ved vi, hvor det ender. Så langt kan statsministeren glæde sig over, at hun i denne tid bliver behandlet med mere respekt end tidligere. Det skyldes alene, at hun atter har en chance for at vinde valget.