Bødskov blev fyret på grund af Ekstra Bladet
Ekstra Bladets dækning af Bødskov-sagen var ikke journalistik, men en kampagne drevet af medarbejderne i PET.
Sagen om tidligere justitsminister Morten Bødskovs (S) afgang og to topembedsmænds rolle heri blev afgjort i mandags. Alle pure frikendt af en undersøgelseskommission. Man kan mene, hvad man vil om afgørelsen, men forløbet er retssikkerhedsmæssigt efter bogen.
Bødskov-sagen handler ikke alene om en justitsminister og hans ministerium, som blev stillet i et djævelsk politisk-administrativt dilemma. Det er også historien om, hvordan pressens indflydelse på den politiske proces kan kamme over. Ekstra Bladet har spændt sig selv for Politiforbundets medlemmers vogn i hele forløbet fra ledelseskonflikten i PET og frem til den juridiske frifindelse af Bødskov og hans embedsmænd. Det vender vi tilbage til. Først til frikendelsen.
Som de fleste nok husker, førte et timelangt samråd til, at Enhedslisten mistede tilliden til Bødskov. Han måtte gå. Han havde løjet for Folketingets Retsudvalg for at redde selv samme fra at udsætte sig for en – ifølge PET – stor trussel i forbindelse med et planlagt besøg på Christiania. Bødskov tilbød daværende formand for Retsudvalget, Anne Baastrup, en ’nødløgn’ om politidirektør Johan Reimanns kalenderproblemer, som hun kunne bruge for at overbevise Pia Kjærsgaard og co. om, at de måtte udskyde besøget.
Undersøgelseskommissionen har vurderet, at hverken Baastrup, Bødskov eller Justitsministeriets embedsmænd kunne fortælle sandheden om truslen uden at bryde deres tavshedspligt.
Undersøgelseskommissionen har dermed underkendt statens egen advokat, Kammeradvokaten, som var meget hård i sin vurdering af Justitsministeriets rådgivning. Departementschef Anne Kristine Axelsson skulle igennem et formentlig modbydeligt tjenestemandsforhør, hvor en såkaldt forhørsledelse med forhenværende højesteretsdommer Per Sørensen i spidsen skulle afdække, hvorvidt Kammeradvokatens hårde kritikpunkter af embedsværkets rådgivning var sande. Axelsson begyndte i går atter på sit job som departementschef.
Det er ikke mærkeligt, at Pia Kjærsgaard hånd i hånd med Enhedslistens Pernille Skipper nu brokker sig og kalder afgørelsen urimelig. De passer bare deres job. Og Karen Hækkerup er ligeså med i koret, idet hun nu ved, at hun har sit job, alene fordi en mediestorm førte til en forkert ministerfyring.
Politikerne vil ikke acceptere ’nødløgne’ af nogen art. Punktum. Det forstår man godt. Men når Kjærsgaard og co. risikerer at få en sten fra en slangebøsse for panden, hvad så? Bagudrettet handlede Axelsson og Bødskov altså rigtigt ifølge forhørsledelsen. Regeringen vil nu drøfte, hvad der kan gøres fremadrettet. Et quick fix bliver svært at finde.Undersøgelseskommissionen har vurderet, at hverken Baastrup, Bødskov eller Justitsministeriets embedsmænd kunne fortælle sandheden om truslen uden at bryde deres tavshedspligt.
Undersøgelseskommissionen har dermed underkendt statens egen advokat, Kammeradvokaten, som var meget hård i sin vurdering af Justitsministeriets rådgivning. Departementschef Anne Kristine Axelsson skulle igennem et formentlig modbydeligt tjenestemandsforhør, hvor en såkaldt forhørsledelse med forhenværende højesteretsdommer Per Sørensen i spidsen skulle afdække, hvorvidt Kammeradvokatens hårde kritikpunkter af embedsværkets rådgivning var sande. Axelsson begyndte i går atter på sit job som departementschef.
Det er ikke mærkeligt, at Pia Kjærsgaard hånd i hånd med Enhedslistens Pernille Skipper nu brokker sig og kalder afgørelsen urimelig. De passer bare deres job. Og Karen Hækkerup er ligeså med i koret, idet hun nu ved, at hun har sit job, alene fordi en mediestorm førte til en forkert ministerfyring. Politikerne vil ikke acceptere ’nødløgne’ af nogen art. Punktum. Det forstår man godt. Men når Kjærsgaard og co. risikerer at få en sten fra en slangebøsse for panden, hvad så? Bagudrettet handlede Axelsson og Bødskov altså rigtigt ifølge forhørsledelsen. Regeringen vil nu drøfte, hvad der kan gøres fremadrettet. Et quick fix bliver svært at finde.
Og så til pressen. Der er ingen tvivl om, at Ekstra Bladets tætte samarbejde med Politiforbundets medlemmer i PET om at vælte Jakob Scharf af chefstolen bidrog til at hidse alle op. Eksempelvis krævede Dansk Folkeparti Scharf fyret på grund af Ekstra Bladets artikler.
Ekstra Bladets dækning var ikke journalistik, men kampagne drevet af medarbejderne i PET. Først blev Scharf frikendt – ikke for dårlig ledelse, men for bilagssvindel, efter at have været på forsiden utallige gange. Derefter blev Bødskov frikendt efter samme tur i avisen. I disse Se og Hør-tider maner dette til eftertanke.
Båndet mellem Ekstra Bladet og Politiforbundet synes tæt. 24. april holdt to såkaldte fan-ambassadører af fodboldklubben HB Køge et velbesøgt foredrag med titlen ’På rejse i en skandalesag’. De to fan-ambassadører var Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, og Ekstra Bladets nyhedschef, Miki Mistrati. At de to venner holder et fælles oplæg om en ’skandalesag’, hvor alle nu er frikendt, betyder selvsagt ikke, at Oxfeldt – i den lange kampagne mod Scharf – har fodret Ekstra Bladet via sin med-fan-ambassadør Mistrati med informationer fra sine medlemmer i PET. Men at de to har været på samme hold – også i PET-sagen – kan næppe diskuteres.
Måske enkelte medarbejdere i PET vil overveje at gå til et rigtigt medie og dermed få en sober dækning, næste gang de i arrigskab over en chef vil kompromittere sikkerhedstjenesten og dermed Danmarks sikkerhed ved at gå til pressen?
Scharf er næppe fejlfri, og arbejdsklimaet i PET har givetvis været udfordret i en omstillingstid, men han og PET-ledelsen blev aldrig hørt. Det gjorde Bødskov eller Axelsson heller ikke. De blev fyret især på grund af Ekstra Bladet. Nu er i det mindste Axelsson genansat efter dyb granskning af hendes færden, hvilket er en sejr for demokratiet.