Vælgerne har på ingen måde tilgivet Løkke hans GGGI-affære

Som også beskrevet på denne plads i den sidste tid er Socialdemokraterne i en historisk krise, som ryster partiet helt ud til yderste baglandsfrænde. En kuet folketingsgruppe sidder angst og aner ikke sine levende råd, imens målingerne styrtdykker.

De har i to år oplevet, hvordan Thorning-Schmidt og Corydon har sat sig til rette i cockpittet, låst ståldøren ud til kabinen og styret det highjackede fly ind på en rute, som de ikke troede mulig. Det skal statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen være glad for.

Kun fordi statsminister Helle Thorning-Schmidt så længe og så stålsat har gennemført sit langsomme, men sikre politiske harakiri, står Lars Løkke til at blive Danmarks næste statsminister. Løkke er en dygtig politiker og kan sit stof – når han er koncentreret.

Men noget nyt er sket i Løkkes liv, som han ikke anerkender: GGGI-sagen hænger ved og har reelt knækket hans troværdighed hos vælgerne og blandt hans egne.

Den seneste måling bragede igennem i ugen med alarmerende klarhed: Løkkes andel af de vælgere, som vil have ham som statsminister, er på 27 procent. 7 procent flere end Thorning-Schmidt. Et fald på 20 procent i det seneste år. I Løkke-lejren bør denne måling give anledning til stor bekymring.

Reelt viser den, at vælgerne på ingen måde har tilgivet Løkke hans GGGI-affære, uanset hvad Venstre-bossen selv mener om samme. Den kolde analyse er derfor, at Løkkes succes alene lever på grund af den røde talentløshed i regeringskontorerne og Thulesen Dahls systematiske og aldrig svigtende sans for at score politiske point.

Så langt har man ikke indtrykket af, at Løkke selv forstår alvoren. Der sløses med det politiske arbejde. Udtalelser om alt fra jordbærplukkere, dyre sko og Hærvejs-motorvej bringer ramaskrig i vælgerhavet og blandt de sædvanlige borgerlige støtter i erhvervslivet. Det er p.t. meget svært at støve en erhvervsmand (m/k) op, som er imponeret af statsministerkandidatens ageren.

Keder han sig? Svaret er nok ja. Og med rette. Reelt sker der umådelig lidt i en oppositionsleders liv. Populært sagt ringer telefonen højst en gang om ugen, og så er det ægtefællen (m/k). Derfor går hans tid reelt med at vente. Vente på at komme i valgkamp og generobre Statsministeriet.

At bevare den politiske disciplin igennem en årelang ventetid er langt mere psykisk krævende end at lede landet. Når man som statsminister er inde i boblen med programpunkter, så langt øjet rækker, hopper man dybest set op på hesten og rider af sted. I opposition keder man sig, venter.

Løkkes politiske held synes umiddelbart uden ende. Som nævnt er den socialdemokratiske popularitet i bund, partiet er tæt på et SF-agtigt oprør. Og mangler blot det socialdemokratiske svar på ’vikaren fra helvede’ til at få det hele til at eksplodere. Så kommer sagen om udlændinges adgang til børnecheck, hvor Thorning-Schmidt gør, hvad hun kan, for at forlænge pinen og tabe yderligere stemmer.

Den økonomiske udvikling er dobbelt held. På den ene side flytter økonomien sig ikke nok til, at regeringen kan notere sig en sejr med sin økonomiske politik. På den anden side klarer Danmark sig virkelig godt, og som en Kraka-analyse inden længe viser, er danskerne glade. Men bare ikke for Løkke.

Ordet ’disciplin’ bliver således afgørende for Løkkes adfærd herfra – og for hans chancer for at genvinde magten. Han skal ud af sin tilstand af denial og forstå, hvor lidt han har stående på kontoen hos danskerne. For V-bossen indebærer problemets løsning andet end blot at vende stemningen og sikre Statsministeriet. Det handler også om hans muligheder for at regere.

Dansk Folkepartis vækst (målinger viser, at DF tager flest stemmer fra Venstre) gør Løkke til en svag statsminister, og sporene fra samarbejdet mellem Thorning-Schmidt og Vestager skræmmer fælt. Gør Thulesen Dahls succes Løkke politisk impotent, samtidig med at Barfoed står og kræver skattelettelser, kan indtrykket af en borgerlig regering, der fører borgerlig politik, forsvinde som dug for solen. Og 10 år med Løkke kan blive til 2.

Så længe Løkke har gode tal på blokken, er han sikker. Men han er i lommen på regeringens ulykke. Taler man med Venstre-baglandet, får man et klart indtryk af Kristian Jensens stærkt stigende popularitet. Jensen arbejder hårdt og er få år fra at kunne tage lederposten i Venstre.

En ting er sikkert: Når medierne beslutter sig for, at Thorning-Schmidt er historie, bliver lyskeglen rettet mod Løkke på den ondeste måde, og de mindste fejl blæses op til skandale. Det gode råd til Løkke handler derfor om at tage opgaven alvorligt og forstå sit (aktuelt ringe) personlige udgangspunkt. Sandheden er, at Løkkes liv herfra handler om før og efter GGGI-sagen.