Øvrigt
Tirsdag 3. feb 2015

Ny Europapolitisk chefanalytiker i Kraka

Julie Hassing Nielsen er blevet ansat i Kraka som Europapolitisk chefanalytiker og seniorforsker pr. 1 februar 2015. Julie har en bred viden om EU, herunder et særligt fokus på befolkningernes holdninger til det europæiske samarbejde, interaktionen mellem national- og EU-lovgivning og EU’s politiske beføjelser, samt hvordan den europæiske integration både udfordrer og understøtter forskellige velfærdstater i de forskellige medlemslande.

Julie vil fra sin position i Kraka analysere og – i pressen, ved konferencer o.l. - kommentere på den europapolitiske debat.

Julies europapolitiske viden vil, sammen med Krakas øvrige kompetencer inden for det økonomiske og politiske felt, sikre et fremadrettet stærkt fokus fra Krakas side på den danske EU-debats centrale emner.

Julie kommer fra en stilling som post.doc på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun blev Ph.d. fra Det Europæisk Universitetsinstitut i Firenze i 2012.
 
Julie kan fanges på telefon: +45 31 47 99 76
Mail: jhn@kraka.org