Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen

Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Dette har bl.a. ført til anbefalinger om at ændre beboersammensætningen i såkaldte ghettoområder for fx at forhindre mangelfuld sproglig udvikling. Dette notat går derfor mere i dybden med at se på, om der også er forskelle mellem fx drenge og piger med ikke-vestlig baggrund, når det kommer til eksamensresultater i dansk og matematik.

Hovedkonklusioner:

• Overordnet set har piger med ikke-vestlig baggrund (herefter: indvandrerpiger) fået ét karakterpoint højere karaktersnit end drengene med ikke-vestlig baggrund i dansk ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i de seneste ti år. I matematik opnåede drengene imidlertid et snit, der lå ca. 0,5 karakterpoint højere end pigernes.
• Indvandrerpiger fra særligt udsatte boligområder (herefter ghettoer), som ikke er født i Danmark men kommet hertil (altså ikke-efterkommere), klarer sig markant dårligere i både dansk og matematik end øvrige piger med samme etniske herkomst, men med bopæl uden for ghettoområder. Her er der kontrolleret for forskelle i bl.a., hvor lang tid de har boet i Danmark.
• Modsat er der ikke en signifikant sammenhæng mellem karakterer og drenge fra ghettoer eller for efterkommerpiger.

Anbefaling:

Der har hidtil været fokus på de særlige problemer for indvandrerdrenge, men indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt. Årsagerne hertil, fx sproglige eller kulturelle, bør kortlægges med henblik på at målrette integrationsindsatsen for denne gruppe.

Analysen har været omtalt af Politiken d. 17/3-2015.