6 dage inde - og ALT er vendt på hovedet

Tid til status.

Der er sket ufatteligt meget i de sidste dages valgkamp men to tendenser synes lige nu at styre udviklingen:

1. Løkkes kampagne er ikke rigtigt kommet i gear hvor imod Thornings kører som S-kampagner gjorde i gamle dage, med overskud og kampgejst. 
2. Og Alternativet samler stadig flere vælgere op så de nu synes sikre på at komme i Folketinget. Statsministeren kniber sig berettiget i armen.

Lars Løkke må i en stille stund sidde og undre sig over sin start. Han stod til succes i alle målinger men har på få dage sat det over styr. Intet er tabt endnu, men noget skal ske for at få ham tilbage i kampen idet alle målinger (på nær Gallup) viser samme tendes: Thorning tæsker frem.

Hvordan kunne det komme hertil? Flere forhold. For det første kom han aldeles galt afsted med sine første kampagne træk. Panorama sagen var dyr. Den var ikke faktatjekket til bunds - selv om casen holdt vand - og endte med at latterliggøre Løkke. Annoncen om de 700 job, herunder påstanden om at det er de eneste job som regeringen reelt har skabt er muligvis korrekt (vi har i Kraka dyrket sagen nøje og kan ikke afvise den at den er rigtig men forstår heller ikke helt hvordan tallet fremkommer), men ingen, absolut ingen, er i stand til at forklare hvordan tallet præcis fremkommer, på under en fuld time. Og den tid havde Løkke naturligvis ikke da det lykkedes Thorning at latterliggøre ham på dette punkt ligeså i den første top-duel.

Venstres kampagne er præget af alt for ekstreme cases, som den nævnte og som den med kontanthjælps-familien der modtager over 400.000 kroner fra de offentlige kasser (i Kraka har vi fundet 50 af dem cirka ud fra Økonomiministeriets familietypemodel).

Løkke vil trænge igennem - ja nærmest rydde bordet - med klare pointer der understreger hans kernesynspunkt om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er fair og ordentligt, men eksemplerne som han har valgt gør ham sårbar. Hvordan man i Venstre har sluppet ham løs i annoncer op på TV med sagen om de 700 undrer såre, idet at han som nævnt ikke kan forklare hvordan dette grotesk lille tal er kommet? Hvem styrer dog Venstres kampagne? Har Løkke selv insisteret? Faktisk havde mindre klare kritikpunkter, men med mange personer omfattet, været mere effektfuldt.

At Lars Løkke kæmper med sit personlige renommé fik vi illustreret af ham selv, da han kommenterede det i duellen. Og dette er banalt. Men netop dette spørgsmål giver ham langt mindre båndbredde for at begå fejl, idet at alle vil føle sig bekræftet i deres opfattelse af hans person, såfremt blot det mindste går galt. Venstres risiko profil har i den henseende så langt været alt alt for høj.

Thorning-Schmidt har på sin side kørt valgkamp 'uden nerver', som det hedder i sportsverdenen. Hun havde et elendigt udgangspunkt da hun udskrev valget. Elendige målinger mv. Så hun havde alt at vinde og har været afklaret fra start og ligner en der har besluttet sig for - som minimum - at nyde de sidste dage som statsminister. Og det har gjort hende frisk, glad og kampklar i de offentlige seancer, som hun deltager i.

Endelig er hun ikke alene hjulpet af sin modstanders dårlige image og elendige start, 'Alternativet' er i den grad - som en anden fugl Fønix - rykket fra at være det stemmespild der afsluttede hendes tid i Prins Jørgens gård, til at være det parti der måske redder hende. Uffe Elbecks parti kan opfattes på to måder. Ser man på de konkrete politikforslag hænger de meget lidt sammen med den verden vi kender - økonomer (også Krakas) mener i dagens JP, at vi ender som Grækenland - og hele feel good tanken tåler absolut ingen nærmere prøvelse omkring fakta. Faktisk er det helt sort.

MEN, hvis man anskuer Elbecks program som et brøl og et protestkrav om en politisk forandring i retning af en mere bæredygtig verden - urealistisk eller ej - så går dette signal klart igennem. Klimaet er truet, men politikerne har så langt prioriteret kortsigts beskæftigelsen højere. Overgangen til økologisk landbrug og mad har vi talt om længe, men absolut ingen har givet det reel prioritet. Solceller skal der fyres op om og de ledige skal vi tale pænt om. Disse - normalt klare venstrefløjs krav - er blevet svigtet af EL, SF og RV gennem mange år, idet de er ramt af en politisk systemkonformitet på Christiansborg, og derfor er der nu mange vælgere, som reagerer gennem Alternativet. Og det er faktisk forståeligt og berettiget.

Herfra kan Løkke ikke længere satse på at hans system leverer ham det skyts, der vinder valget for ham. Skal han have en chance skal han ud og slås, som den kyndige politiker/kriger, som vi tidligere har kendt ham på. Han har brug for at have et team af politikere omkring sig, som viser, at Venstres vil blive ledet af et kollektiv. Som det oprindeligt var tænkt dengang han fastholdt magten, efter et meget langt hovedbestyrelsesmøde på Fyn. Det er den garanti, som hans tidligere vælgere kræver af ham og som han ser ud til at skulle indfri. Han skal endvidere banke Thorning-Schmidt i de næste dueller hvad der ikke bliver nemt, idet at hun er blevet langt bedre som politiker gennem sin tid i Statsministeriet, hun er mere substanstung og duellerne efterlader ikke de store overhalingsmuligheder for nogen af de to. Det er hans evner som politiker til at se hvor regeringen har fejlet i de sidste år og hans evne til trods alt at stå for en solid borgerlig politik, der skal bære ham igennem, hvilket betyder at han skal udvikle sin pointer og vinkler undervejs. Og det er forbundet med en høj risiko, som han ikke kan tåle. Og endelig skal han udvise gejst. Jo mere indædt, jo mere vred han ser ud, jo mere bekræfter han folks opfattelse af hans natur.

Så intet af dette bliver let for Løkke, og vejen herfra bliver stenet. Men han giver ikke op, hvorfor kampen ikke er slut, ja nærmest lige begyndt. Thornings maskine kører som en kampvogn, hjulpet af Alternativet.

Men som sagt, alt er vendt rundt her Dag seks - så hvordan verden ser ud på Dag tolv kan ingen sige noget klogt om endnu?

PEM