Antallet af sabbatår blandt studerende har været faldende gennem de seneste 20 år
Samfundsøkonomisk er det en fordel at få unge hurtigt gennem de videregående uddannelser. Det øger den økonomiske vækst og skatteprovenuet. Derfor har der været et politisk fokus på at nedbringe den gennemsnitlige dimittendalder for danske studerende. Dette notat ser på, hvordan starttidspunktet for unges videregående uddannelse har udviklet sig siden 1990’erne, og om udviklingen kan tilskrives nogle af de konkrete politiske tiltag, der har været på området.
Hovedkonklusioner
- Andelen af unge, der starter på deres første videregående uddannelse senest to år efter færdiggørelsen af deres gymnasiale uddannelse (også kaldet unge med tidlig første studiestart), er steget fra knap 40 pct. i starten af 1990’erne til godt 75 pct. i 2013.
- Stigningen skyldes både en stigende andel af unge, der rent faktisk starter på en videregående uddannelse, mens også at de unge, der starter på en videregående uddannelse, starter tidligere.
- Antallet af sabbatår, altså antal år mellem færdiggørelse af gymnasial uddannelse og første studiestart, er derved faldet i gennemsnit på tværs af fx uddannelseslængde.
- Resultaterne tyder på, at karakterbonus for tidlig studiestart, der blev indført i 2009, sænkede antallet af sabbatår med 1-2 måneder for unge på uddannelser med bindende adgangskvotient i forhold til uddannelser uden bindende adgangskvotient.
- På bacheloruddannelserne har gennemførelsesprocenten blandt unge uden sabbatår været lavere end blandt unge, der eksempelvis har afholdt et eller to sabbatår.
Anbefaling
Det er samfundsøkonomisk attraktivt, at unge generelt opnår en kompetencegivende uddannelse i en ung alder, og reguleringen bør rettes mod dette mål. En ordning, der har til formål at få unge til generelt at starte tidligere på deres studie, bør have en effekt for alle. Derfor er karakterbonus ikke det bedste instrument, da ordningen kun virker i kombination med adgangsbegrænsninger.
De nuværende mange ordninger, fx karakterbonus ved tidlig studiestart, fremdriftsreform og begrænsning i antallet af SU-klip har karakter af kludetæppe, hvor effekten af det enkelte tiltag i forhold til dimittendalder kan være tvivlsom. Området bør underkastes en samlet evaluering med henblik på at erstatte de nuværende regler med en enkel og målrettet regulering. I forbindelse hermed bør effekterne af at erstatte SU’en med lån og skatterabat ved lav dimittendalder undersøges.