Indslusningsløn for flygtninge er relevant at diskutere

Bragt på www.finans.dk den 30. september 

Debatten om indslusningsløn til flygtninge i Danmark er intensiveret i takt med, at antallet af flygtninge i Europa er steget. Danmark modtager flygtninge af humanitære årsager, men de bør bidrage hurtigst muligt til samfundsøkonomien ved at være aktive på arbejdsmarkedet. Hvordan når vi dette mål?

De fleste flygtninge har formentlig ikke kvalifikationer, der er ligeså velegnede på det danske arbejdsmarked som danskernes. Det skyldes fx dårligere uddannelse, manglende indsigt i, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer og dårlige danskkundskaber. Det betyder, at mange ikke umiddelbart vil kunne finde et job til mindstelønnen – værdien af deres arbejdskraft er simpelthen for lille. Så det handler om, at de opnår kvalifikationer, så de efter nogen tid kan finde job på ordinære vilkår.

For flygtningene er der tænkt grundigt over tingene i Danmark: I integrationsprogrammet er der en række instrumenter, der kan tages i anvendelse med det klare mål at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet. I første halvdel af 2015 var der knap 15.000 personer i integrationsprogrammet, Blandt disse var knap 3 pct. – svarende til knap 500 personer – erklæret jobparate. Knap 90 pct. var erklæret aktivitetsparate, dvs. at der vil gå mindst tre måneder inden de kan påtage sig et arbejde.

Og efter tre år i programmet, havde 1/3 af personerne fundet ordinær beskæftigelse. Hvis vurderingen, af at 3 pct. i programmet er jobparate er korrekt, fremstår 1/3 som et højt tal. Men i forhold til danskere i øvrigt, imponerer 1/3 ikke. De eksisterende ordninger lider af flere problemer. Fx er der et krav om, at en ansættelse med løntilskud ikke må fortrænge en ansat på normale vilkår. Det giver generelt god mening, da vi i modsat fald hurtigt kunne udvikle et arbejdsmarked hvor alle er på løntilskud. På den anden side begrænser det flygtningenes muligheder for at få det første fodfæste på arbejdsmarkedet. Og for en afgrænset gruppe, så som de aktuelle syriske flygtninge, ansat i en midlertidig periode, vil et frafald af kravet dog næppe på længere sigt presse hverken løn eller beskæftigelsesmuligheder for andre grupper nævneværdigt. Endelig er der en offentlig udgift forbundet med selve løntilskuddet, og ordningerne kan være administrativt tunge for virksomhederne.

Indslusningsløn indebærer derimod ikke et offentligt tilskud, den er ikke fulgt af et krav om ikke at fortrænge anden arbejdskraft, og den kan administreres ligeså let som enhver anden ansættelse. Cepos har beregnet, at en indslusningsløn på 70 kr. i timen kan bringe 7.000 personer i beskæftigelse. Cepos regner dog på en model, hvor den lavere løn ikke nødvendigvis er midlertidig for den enkelte. I en for den enkelte midlertidig ordning vil effekten formentlig være lavere.

Såvel arbejdsgiver-  som arbejdstagerorganisationer har afvist indslusningsløn med henvisning til at, at de eksisterende ordninger er velafprøvede og virker. De er bestemt velafprøvede, men er de de er de mest effektive? Der er gode grunde til at kaste et kritisk blik på de eksisterende ordninger for flygtninge og se på, hvad man gør i andre lande. Også kommunernes vurdering af flygtningenes jobparathed bør undersøges nærmere. Indslusningsløn bør ikke indføres pga. en midlertidigt eksalteret stemning, men efter en grundig analyse. Indtil videre fremstår indslusningsløn dog som et instrument, det kan være interessant at afprøve til at løse den gordiske knude.