Økonomiske effekter af en permanent boligjobordning uden fradragsgrænse

Siden 2011 har vi i Danmark haft den såkaldte BoligJobordning, der betyder, at husholdningerne kan fradrage lønudgifter, hvis de får udført hjemmeservice eller håndværksydelser i privatboligen. Ordningen har været planlagt som midlertidig, men der er aktuelt indgået politisk aftale om at forlænge den frem til 2017 i en justeret version. I dette notat beregnes effekterne af en permanent boligjobordning uden overgrænse for fradragets størrelse. Beregningerne baseres på en generel ligevægtsmodel, KARL, der er udviklet til dette specifikke formål.

Omtalt i Børsen den 16. oktober 2015

Hovedkonklusioner:

• Fremstillingen af hjemmeservice og håndværksydelser finder sted hvidt, sort eller som gør det selv (GDS). Værdien af den sorte produktion af hjemmeservice og håndværksydelser udgør i dag omkring hhv. 75 pct. og 70 pct. af den tilsvarende hvide produktion. Værdien af GDS arbejdet er langt større særligt inden for hjemmeservice. Den omfattende uformelle produktion skaber potentielt en samfundsøkonomisk gevinst ved en lempeligere beskatning af disse ydelser.

• Den sorte produktion er domineret af ufaglært arbejdskraft, mens den tilsvarende hvide produktion er domineret af faglært arbejdskraft. Det gælder både inden for hjemmeservice og håndværksydelser.

• Ufaglærtes forbrug af sorte ydelser overstiger i gennemsnit deres forbrug af de tilsvarende hvide ydelser. Det forholder sig typisk modsat for faglærte og funktionærer.

• En permanent boligjobordning med en fradragssats på ca. 30 pct., men uden fradragsgrænse, må forventes at føre til en samlet velfærdsgevinst på ca. ¼ mia. kr. årligt, hvis ordningen finansieres via en modgående justering i bundskatten. Opgjort i forhold til fx BNP er der tale om en begrænset gevinst.

• En permanent boligjobordning vil forøge produktionen med omkring 20 pct. i de omfattede sektorer. Produktionen falder dog i resten af økonomien, hvorfor produktionen alt i alt kun stiger svagt. Beskæftigelsen i boligjobsektorerne stiger mere end svarende til produktionen, da produktionen bliver mere arbejdskraftsintensiv. Alt i alt stiger beskæftigelsen med ca. 2.100 fuldtidsbeskæftigede. 

• Det er sandsynligt, at en permanent ordning uden fradragsgrænse i højere grad vil blive benyttet til hjemmeserviceydelser end den midlertidige ordning.

• Et fradrag på 35 – 40 pct. giver den maksimale gevinst af en permanent boligjobordning, men effekterne af de nuværende ca. 30 pct. er tæt på det optimale.

• Den hidtidige beløbsgrænse på 15.000 kr. betyder, at ordningen for de forbrugere, der også uden ordningen ville efterspørge de pågældende ydelser for mere end 15.000 kr., ikke vil føre til adfærdsændringer. Dermed får man en lavere adfærdseffekt pr. offentlig udgiftskrone. Med andre ord: Selvfinansieringsgraden af en ordning med en lav beløbsgrænse vil være lavere end selvfinansieringsgraden af en ordning med høj eller slet ingen beløbsgrænse.

Anbefaling:

• Der kan formentlig være en (begrænset) velfærdsgevinst ved en permanent boligjobordning med en høj fradragsgrænse. Gevinsten kan dog reduceres af risikoen for misbrug af ordningen og administrative omkostninger. Og med en højere fradragssats kan gevinsten forvandles til et tab. Muligheden for og eksistensen af en omfattende sort og GDS produktion er en helt særlig omstændighed, der betyder, at en boligjobordning ikke kan sidestilles med selektiv og skadelig erhvervsstøtte i traditionel forstand. Men gevinsten kan let sættes over styr, hvis ordningen udbredes til andre erhverv eller på anden vis fører til forøget anvendelse af selektiv erhvervsstøtte.

• For at opnå en højere selvfinanseringsgrad kan det være relevant at overveje en højere fradragsgrænse.