Løkke steger på panden – mærkeligt nok

Det er ikke sjovt at være Lars Løkke i denne tid. Slet ikke. Objektivt set burde udlændingekrisen være garanten for at det gik ham godt, men selv om han grundlæggende holder blå blok i plus, falder der ikke noget af til Venstre. Tværtimod, Venstre går tilbage. 
Det mærkelige er, at Løkke ikke har sat mange fødder forkert siden at han blev statsminister. Men lige lidt har det hjulpet. Hvorfor? 

Kigger han frem, og er han lidt taktisk og kynisk (politikere ER kyniske) kan han måske lune sig ved udsigten til at holdningen til flygtninge – efter Køln og andre steder – vil gå mere i retning af Løkkes og Støjbergs politik, hvad der burde forbedre hans betingelser for at få den livgivende fremgang i målingerne for Venstre.

For sagen er, at hvis ikke Løkke får vendt målingerne inden for et par år, så starter diskussionen om hvem der skal afløse ham som leder efter næste valg. Og lige nu – selv om regeringen er ung – så ser det skidt ud. Mærkeligt nok.

For der er ingen tvivl om at Løkke har indfriet de krav man med rimelighed kunne have til ham som regeringsleder, ser man på Venstres ønskeliste før et valg. De gav ham en chance mere, og den har han taget. Behændigt har han navigeret regeringen igennem de første skær, godt hjulpet af især Claus Hjort Frederiksen i Finansministeriet og integrationsminister Inger Støjberg. Endda nogenlunde sluppet fra et nederlag til EU folkeafstemningen.

Men selv om Venstres bagland i hovedtræk – nogen er sure, men det vender vi lige tilbage til – føler at Løkke har leveret varen, ikke mindst landbrugsvenstre har sjældent følt sig så forgyldt, så siver indsatsen tydeligvis ikke ned til den almindelige vælger ude i kongeriget. Der er ikke kommet de håbede point for den meget skrappe udlændingepolitik, med Løkkes ’attack dog’ Støjberg i spidsen, området som ellers er Løkkes største håb, når det kommer til stjæle stemmer tilbage hos Dansk Folkeparti. Doktrinen om at de borgerlige partier altid nyder godt af situationen, når udlændingespørgsmålet er oppe, men at Dansk Folkeparti nyder mest godt, holder tydeligvis fortsat stik, til Løkkes udelte frustration.

Tilsvarende har brandingen af regeringen som en ’udkantsvenlig’ regering overraskende nok heller ikke tilladt Løkke at sætte nogle pløkker på tavlen. De 4000 arbejdspladser, som nu bliver flyttet ud har bare ikke hjulpet. Så hvis statsministeren river sig i sit korte hår af frustration kan man ikke undres. Som altid er uroen i et parti synkront med størrelsen af den nedtur, som partiet er udsat for. Den humanistiske del af Venstre er begyndt at røre på sig, som en reaktion på Løkkes og Støjbergs resultatløse linje.

Og måske var dét netop årsagen til, at statsministeren på sit pressemøde i går efter regeringsseminaret – klædeligt og modent – undlod at forfalde til den populisme, som ellers lå lige til højrebenet efter de helt uacceptable overgreb på kvinder, som har fundet sted i bl.a. Køln, og som med rette kan få en debat i gang om hvorvidt at det overhovedet er muligt at integrere arabere og nordafrikanere i vore samfund? Som Jens Christian Grøndahls meget præcise og roste kronik i Berlingske i går ligeledes betonede.

Løkke kunne have krævet stramninger af både Merkel og svenskerne men forholdt sig i stedet til at det selvfølgelig var uacceptabelt det hændte i bl.a. Køln, men at han på den anden side gerne ville hjælpe, når familier kom som flygtninge, som ofre for krig. Måske er det blot statsministerens egen saglige tilgang til situationen, men den lokumskolde analyse er, at den skaffer ham ikke flere stemmer.

Topskattedebatten er et andet af hans problemer, og holder han igen med at give Samuelsen hvad han sukker efter, vil han miste stemmer til flere kerneborgerlige vælgere. Samuelsen skal nu nok få sin topskattereduktion, men først til efteråret. Samlet set har Løkke to kæmpe problemer: Politisk befinder han sig mellem ikke bare to partier – Dansk Folkeparti og Liberal alliance - som mener noget andet end ham og Venstre. De mener det de mener i en næsten ekstrem og karikeret form, som Venstre aldrig vil kunne følge. Men det kan vælgerne. I den moderne udgave af dansk politik, hvor de saglige komplicerede debatter i et stadig større omfang undgås i pressen, bl.a. grundet manglen af ressourcer, orienteres vælgerne mod det skarpe og ideelle løsninger – og ikke mod Løkkes balancerede.

For det andet er hans fortid en evig plage forstået på den måde, at Venstres bagland hurtigere end ellers vil afskrive hans muligheder for at gøre comeback, hvis de dårlige målinger fortsætter. Det vil gøre det svært for ham at styre partiet da han da vil miste autoritet (vi har set det ofte før), og endnu værre, vil debatten om hans efterfølger starte i brede kredse, hvad der er dræbende.

Så lige nu er Løkke i den situation, at han har gjort det godt – set ud fra hans præmisser – men at ingen i vælgerhavet har opdaget det…han skal derfor snart have nogle ’pløkker’ på tavlen….men hvordan?....nyd dagen Danmark...PEM