Tulle dumper Løkke – krigen i blå blok truer

Dansk folkepartis frustrationer med regeringen og ikke mindst statsministeren kommer i disse dage ud i fulgt flor. Det ellers så succesfyldte DF mærker at sammenhængen mellem deres vælgerandel og indflydelse ikke hænger sammen. Men kun delvist vil Thulesen Dahl kunne kritisere Lars Løkke.

Sandheden er, at Dansk Folkeparti står væsentligt svagere i Folketinget i dag, end partiet gjorde i 0’erne, hvor man sad på de afgørende stemmer til en VK-regering. Og uanset hvor mange klager eller for den sags skyld peptalks man sender efter statsministeren, vil han ikke kunne forhindre at såvel Liberal alliance samt de konservative stjæler en hel del af den torden, som normalt har været Thulesen Dahl forundt. Det er nyder tider, og blå blok fumler rundt for at finde en melodi.

Der er i dag kommet en ny måling hvor Dansk Folkeparti går seks mandater tilbage og dermed bliver mindre end Venstre. Jeg tror at Løkke åbner en flaske bobler i anledningen for det er et afgørende resultat, som han har arbejdet for. At blive det største borgerlige parti og dermed herre i eget hus. Ikke at den hellige grav er velforvaret på grund af en enkelt måling, men hvis statsministeren danser krigsdans på skrivebordet er det forståeligt. Han har længe ligget i sølet, ude af stand til flytte sig.

Målingen aflyser dog på ingen måde Thulesen Dahls frustrationer mod Løkke, tværtimod. Ved valget havde man i Dansk Folkeparti næppe troet på at partiet ville blive størst, men som månederne er gået er tanken om størrelsen – og hvor den naturligt bør ligge – alligevel modnet, og deraf er snakken om Thulesen Dahl som statsminister dukket op.

Og ganske berettiget, for objektivt set er der ikke meget i den politiske agenda som burde indebære, at Dansk Folkeparti skulle gå baglæns. Partiets yndlingstema – flygtninge – brager løs gennem hele EU på Gud ved hvilken måned, EU-krisen er med briternes afstemning nærmest total og afstemningen omkring retsforbeholdet var et slam dunk. Men politik er som bekendt en delikat og indviklet størrelse. Selv for Dansk Folkeparti.

Partiet har på trods af dagsordenerne længe ikke haft det momentum, som de havde forventet. Eller sagt med andre ord: Løkkes indrømmelser har skuffet. Virkeligheden for Thulesen Dahl er, at både Liberal Alliance og ikke mindst det dødsmærkede konservative folkeparti igen og igen stjæler vinden. Papes vilde optur med at fyre Eva Kjær Hansen holdt medierne væk fra Dansk Folkeparti i en stund, og Samuelsen trusler om at aflive regeringen til efteråret har givet samme resultat. Læg dertil, at der kom et knæk i DF-bossens personlige glorie da han slumrede lidt hen og glemte de ældres boligbidrag i finanslovsforhandlingerne, en stadig uafklaret sag.

Endelig kan det ikke udelukkes, at Socialdemokraternes meget lidt socialdemokratiske udlændingepolitik ligeså har trukket lidt stemmer over blokkene på Thulesen Dahls bekostning. Sagen er nemlig, at hvis ikke Thulesen Dahls vælgere kan se, at han kan levere sociale ydelser, ja så kan Mette Frederiksen hurtigt blive et attraktivt alternativ, givet at hun holder masken omkring den stramme udlændingepolitik. Henrik Sass Larsens fødder står i sagen plantet i jorden så dybt som et større meteornedslag, og han vil i denne situation være en garant for at forhindre et muligt tilbagefald fra Frederiksens side. Og idet at en regering under hende skal bygge på de røde støttepartier, kan DF’s vælgere måske få den tanke, at der er mere at hente i den røde butik på det sociale område.

Derfor er presset på Løkke og utilfredsheden med ham voksende i Dansk Folkeparti. Partiet har ikke de afgørende stemmer som i 0’erne, og kan ikke på samme måde skyde sig igennem. Det er man ikke vandt til. Så koger det over.

Løkke skal herfra forberede sig på en svær tid med Dansk Folkeparti. Jo flere stemmer de taber, jo mere besværlige bliver de. Og de er fortsat et meget stort parti i folketinget, hvorfor at deres ildkraft trods alt er anseelig noget tid endnu. Og selvtilliden, som berettiget har fuldt med de hidtil fine målinger, og som har ført til en for Dansk folkeparti meget ukarakteristisk mangel på ydmyghed i snakken om at erobre statsministerposten efter næste valg, er fulgt intakt.

Hvis der hidtil har været bal i den borgerlige, så har nogen lige sikret sig, at de næste numre på dansegulvet sker til ordentlig omgang heavyrock....take care Danmark...PEM