Planlovsjusteringen: Rigtig retning, men for lille

For et par uger siden landede regeringen, S, DF og K en aftale om en ny planlov, som bl.a. løsner op for begrænsningerne på, hvor store butikker må være. Det er vi glade for i Kraka, for forskningen fra bl.a. USA, England og Italien siger entydigt, at færre begrænsninger på butiksstørrelse og -placering giver lavere priser, bedre kvalitet og større udvalg af varer. Alt sammen til gavn for forbrugerne.

Men før vi lader champagnepropperne springe, er der dog også mangler i aftalen. Godt nok bliver båndende, der begrænser størrelsen på butikker, der sælger såkaldte udvalgsvarer – f.eks. tøj, sko, radio, bøger og møbler – klippet helt over. Men de løsnes kun lidt op, når det gælder dagligvarebutikker, dvs. typisk supermarkeder. Således bliver det fortsat ikke lovligt at bygge de helt store Bilkaer og andre hypermarkeder i mellemstore byer.

I USA går Walmart langt med lave priser og kæmpe udvalg drevet af innovationer inden for logistik, organisation og IT. I Walmart kan man købe alt fra dagligvarer over medicin og jagtvåben til begravelser. På trods af dette er der i amerikanske byer et livligt erhvervsliv med mange små handlende.

Bystrukturen i USA er anderledes end i Danmark, og det vil nok være grænseoverskridende for de fleste danskere, hvis danske butikker har et helt så bredt udvalg som Walmart, men det behøver større danske butikker ikke at indebære.

Og planlovens grænser for butiksstørrelser hæmmer produktivitetsudviklingen i handelslivet. Det danske – og europæiske – produktivitetsproblem skyldes til dels sådanne begrænsninger på at drive virksomhed.

Men vil hypermarkederne ikke kvæle Sparkøbmanden, som forsyner landsbyen med den glemte fløde til aftenkaffen og søndagsbasser?

Jo, hypermarkeder vil formentlig betyde færre butikker i de omkringliggende småsamfund, og dermed at nogle skal køre længere for at købe ind. Men det er forbrugernes valg. Hvis lokalbefolkningen foretrækker lokalkøbmanden, der ligger lige rundt om hjørnet, vil han overleve. Hvis de omvendt foretrækker at køre lidt længere for billigere varer og større udvalg, og kun går til købmanden efter den glemte mælk til havregrynene en gang om måneden, så er det måske ikke så slemt, at købmanden lukker.

En typisk indvending er, at når de små butikker på landet dør ud, vil tendensen til at folk flytter fra land mod by forstærkes. Men hvis indkøbsmulighederne i Vestjylland generelt forbedres, fordi der bygges hypermarkeder i Holstebro og Ringkøbing, kan det gøre området mere attraktivt samlet set. Fraflytningen fra de små landsbyer er nok uundgåelig, men med mere attraktive handelsmuligheder i de mellemstore byer kan fraflytningen fra fx Vestjylland måske reduceres.

Men hvad så med bymidterne i de mellemstore byer: Gågaden med Frellsens chokolade, Jack & Jones og Crazy Daisy? Vil en Bilka ved omfartsvejen ikke kvæle livet i bymidten?

Et engelsk studie viser, at når man åbner op for store butikker i udkanten af byen, vil der samlet set blive færre forretninger i centrum. Men det er primært kædeforretninger, som rykker ud, mens antallet af øvrige forretninger stiger.

I øvrigt kan bylivet også reguleres gennem lokalplanen. Hvis man fra lokalpolitisk hold ikke ønsker et hypermarked, kan det forhindres. En fuld liberalisering af butiksstørrelser behøver ikke at ændre på lokalpolitikerenes muligheder for at styre byens udformning under hensyntagen til midtbyen, miljø, gamle bygninger mv.

Den ny planlov er et skridt i den rigtige retning af en mere effektiv detailhandelssektor, men vi bør tage stikket helt hjem og ophæve alle restriktioner på butiksstørrelser.