Et Dexit? Næppe
Bragt i www.finans.dk og Jyllands-Posten den 5. juli 2016.
Siden briterne stemte nej til fortsat EU-medlemskab, er der blevet spekuleret i konsekvenserne. Nogle hævder, at resultatet starter en dominoeffekt i det kontinentale Europa. På sigt betyder det farvel til EU. De EU-skeptiske partier og bevægelser, som findes i mange EU-lande, vil få vind i sejlene og på tilsvarende vis kæmpe sig til en folkeafstemning, som kan resultere i samme resultat som det britiske.
Nigel Farage – lederen af det EU-skeptiske britiske parti UKIP - fremhævede i sin sejrstale netop Danmark som det næste land, der kunne melde sig ud af unionen. Der kunne blive tale om et ”Dexit” – med reference til det britiske ”Brexit”. Men har han ret? I hvor høj grad er det sandsynligt, at danskerne går samme vej som briterne og vælger på sigt at udmelde sig EU?
Det er næppe sandsynligt. I modsætning til briterne, har danskerne altid udvist stor opbakning til selve EU-medlemskabet. Det har været en konsistent og klar tendens igennem hele det danske medlemskab.
Ifølge tal fra den Europæiske Valgundersøgelse bakkede mere end 80 pct. af danskerne op om EU-medlemskabet i perioden 2004-2014. Tallet var ikke dalende til trods for Eurozonekrisen, og at mediedækningen af det europæiske samarbejde af samme grund ikke altid var rosenrød.
I den samme årrække faldt briternes opbakning til EU-medlemskabet derimod fra 60 pct. i 2014 til 53 pct. i 2009. I 2014 var briternes opbakning tilbage på 60 pct. Og efterfølgende faldt de som bekendt yderligere: 52 pct. af briterne stemte sig ud af EU med en historisk valgdeltagelse på 72 pct.
Danskerne er ikke utvetydigt EU-positive. Danskerne er ”bløde EU-skeptikere”. Vi vil gerne være medlemmer, men er skeptiske over for dele af samarbejdet. Vi er begejstrede for samhandel og det indre marked, men skeptiske når det gælder suverænitetsafgivelse og politisk integration.
Ligesom briterne er danskerne skeptiske over for konsekvenserne for arbejdskraftens frie bevægelighed. Begge lande er bekymrede for de udfordringer velfærdsstaten og dens tilhørende ydelser står overfor. Begge lande ønsker ikke et fuldbyrdet medlemskab af ØMU’en.
Og danskerne vil da også med stor sandsynlighed modsætte sig yderligere integration på dele af EU-medlemskabet også i fremtiden. Det så vi seneste i december sidste år. Her stemte danskerne nej til en tilvalgsordning, som skulle erstatte det danske retsforbehold. Danskerne er altså næppe for et ”Dexit” – men at overgive suverænitet til den politiske del af EU-samarbejdet, møder modstand hos brede grupper i den danske befolkning.