Afgang fra arbejdsmarkedet efter en diskusprolaps
Denne analyse undersøger afgangen fra arbejdsmarkedet for lønmodtagere, der bliver ramt af en diskusprolaps. Afgangen til førtidspension undersøges specifikt. Tab af arbejdsevne på grund af sygdom og dermed afgang fra arbejdsmarkedet kan få stor betydning for den enkeltes økonomi og velfærd og dermed også for samfundets samlede velfærd.
Hovedkonklusioner
I hvert af årene 2008-2013 er der ca. 6.500-7.500 nye personer i den erhvervsaktive alder, der rammes af en diskusprolaps og er i kontakt med sygehusvæsenet. I denne analyse undersøges de ca. 4.400, der diagnosticeres i 2008, og som er lønmodtagere i udgangspunktet.
Afgangen fra arbejdsmarkedet er ca. 12 pct.point højere efter en diskusprolaps sammenlignet med afgangen i en lignende gruppe uden diskusprolaps, hvor den er ca. 13. pct. Afgangen fordobles altså næsten efter en diskusprolaps.
Afgangen til førtidspension er ca. 5,5 pct.point højere efter en diskusprolaps sammenlignet med afgangen i en lignende gruppe uden diskusprolaps, hvor den er ca. 2,5 pct. Afgangen mere end tredobles næsten efter en diskusprolaps.
Der er er regionalle forskelle, også når der kontrolleres for baselinekarakteristika. I Midtjylland, Sjælland og Syddanmark er afgangen efter en diskusprolaps 5,5-6,5 pct.point højere end i Hovedstaden, hvor den er ca. 21 pct. ved en diskusprolaps.
I Midtjylland er afgangen til førtidspension efter en diskusprolaps 6 pct.point højere end i Hovedstaden, og i Syddanmark er den 3,5 pct.point højere end i Hovedstaden, hvor den er ca. 5 pct. ved en diskusprolaps.
Ufaglærte, der får en diskusprolaps, har henholdsvis 5 og 7 pct.point højere sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet sammenlignet med henholdsvis faglærte og personer med videregående uddannelse. Dette gælder, når der kontrolles for arbejdsfunktion.
Personer med kontor-, ledelses- og vidensarbejde har væsentligt lavere sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet efter en diskusprolaps sammenlignet med andre arbejdsfunktioner.
De regionale forskelle kan skyldes forskelle i behandlingen herunder i genoptræning. I analysen sammenlignes der med en lignende gruppe uden diskusprolaps og der kontrolleres også for en række demografi-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold, der 2 kan have betydning for arbejdsmarkedstilknytning. Det kan dog ikke udelukkes, at der er forhold - fx helbredstilstand - der ikke er kontrolleret for, som kan medvirke til at forklare forskellene mellem af regioner. Resultaterne af analysen skal derfor ikke overfortolkes.
Anbefalinger
Det er samfundsøkonomisk dyrt, når en person forlader arbejdsmarkedet. De regionale forskelle bør analyseres nærmere og afklare om de skyldes forskelle i behandlingen eller andre forhold. Det er særligt interessant, om de øvrige regioner kan lære noget af Region Hovedstaden. Mht. afgangen til førtidspension ved man fra andre studier, at der er forskelle ift. kommunernes praksis mht. visitering førtidspension. Dette kan være en del af forklaringen på de regionale forskelle.