Uber kan bane vej for et mere effektivt taximarked

Indlægget er bragt på www.altinget.dk den 10. november 2016

Uber er på kort tid blevet et meget populært alternativ til de etablerede taxier. Ikke overraskende, da de er væsentligt billigere end konventionelle taxier.

Uber er baseret på en app, der skaber kontakt mellem kunder og privatpersoner, der tilbyder kørsel i deres private biler. Uber er primært taxikørsel ikke en samkørselsordning, men det er en ny forretningsform, hvor selvstændige erhvervsdrivende (chaufførerne) udbyder taxiydelser via app’en (Uber).

Uber har potentiale til at forbedre produktiviteten i taxibranchen. Forskning fra USA viser, at uberchauffører har kunder i bilen i en større del af tiden end traditionelle taxichauffører. Hvis der ikke er kunder, holder chaufførerne bare fri, og mindre ventetid forøger produktiviteten og giver lavere priser. Det skaber også en jobmulighed for personer, der gerne vil arbejde fx et par timer dagligt: Studerende, personer med begrænset arbejdsevne eller personer, der pga. overenskomsten arbejder 37 timer pr. uge, men som gerne vil arbejde mere. En sådan fleksibilitet kan forøge arbejdsudbuddet.

Så hvad er egentlig problemet?

Taxikørsel er i Danmark tungt reguleret. Der kræves licens, og der stilles en række krav til fx taxameteret. Chaufførerne skal have erhvervskørekort, og der stilles fortsat visse fysiske krav til bilerne. Men taxierne betaler ikke registreringsafgift og er ikke momspligtige. Store dele af denne regulering forekommer i dag forældet og unødvendig. Produktivitetskommissionen har anbefalet, at licenssystemet afskaffes, og tidligere har såvel Konkurrencestyrelsen som De økonomiske råd anbefalet en deregulering.

Men da uberchauffører hverken har licens, erhvervskørekort eller taxameter, er de i dag er på kant med lovgivningen. Det går ikke.

Et andet kritikpunkt har været, at Uber ikke 3. partsindberetter til Skat, hvorfor chaufførerne har kunnet unddrage skat. Uber har dog nu accepteret at indberette chaufførernes indtjening. Ubers app kan i princippet indsamle de nødvendige data, da betalingen finder sted via app’en. Uber og myndighederne har en fælles interesse i, at chaufførerne indberetter al deres kørsel. Omvendt er det tvivlsomt, om app’en er ligeså sikker som kontrolsystemerne i de etablerede taxier.

Er chaufførerne selvstændige eller ansatte?

Chaufførerne er som selvstændige ikke omfattet af arbejdsmarkedsaftaler. Men betragter man dem som ansatte, lever deres arbejdsvilkår næppe op til standarden. Chaufførerne bestemmer imidlertid helt selv, hvordan, hvornår og hvor meget, de vil arbejde, så der er ikke tale om et arbejdsgiver-arbejdstagerforhold i gængs forstand. Arbejdsvilkårene minder mere om selvstændiges, og det står alle frit for ikke at være Uberchauffør.

Men hvis tilsvarende modeller finder vej til brede dele af arbejdsmarkedet, hvor almindelige lønmodtagere i gængse job pludselig opfattes som selvstændige, kan det føre til generelt dårligere arbejdsvilkår, som arbejdstagere kan være tvunget til at acceptere, hvis de vil arbejde. Risikoen for en sådan udvikling bør have opmærksomhed og om nødvendigt imødegås – mon ikke fagforeningerne vil påtage sig denne opgave?

Bør vi så forbyde Uber eller justere lovgivningen?

Hvis Uber tillades med den nuværende forretningsmodel, og den øvrige taxiregulering opretholdes, vil reguleringen være ulige. Det er uholdbart. Inden for forholdsvis kort tid bør der ske en reguleringsmæssig ligestilling. Ligestillingen bør sikres ved en generel deregulering af taxierhvervet, så de økonomiske fordele herved høstes. Men det kan i praksis tage noget tid at gennemføre.

På den helt korte bane kan Uber være den løftestang, der skal til for at sikre et effektivt dereguleret taximarked med lavere priser. Det vil være ærgerligt, hvis Uber i første omgang forbydes, eller kravene fra politisk hold til Uber reelt indebærer, at de må forlade Danmark, og muligheden derved forpasses.

Vi bør derfor midlertidigt acceptere, at Uber fortsætter på lidt andre vilkår end det etablerede taximarked. 3. partsindberetning til Skat og et effektivt kontrolsystem bør dog allerede nu være et ufravigeligt krav, og fuld reguleringsmæssig ligestilling det klare slutmål.