Skader Integrationsydelsen integrationen?

Indlægget er udarbejdet på baggrund af analysen "Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet?" der kan findes her og er bragt på wwww.finans.dk den 23. november 2016

Kontanthjælp giver knap 30.000 kr. til en familie, hvor begge forældre er arbejdsløse. En nytilkommen indvandrerfamilie med børn får knap 17.000 kr. om måneden i integrationsydelse. Det er en forskel, som kan mærkes på pengepungen. Skader det integrationen, f.eks. fordi færre har råd til privatskole, sociale arrangementer og en bolig uden for ghettoen?

Hvis man ser på forældrenes beskæftigelse og børnenes uddannelse, er det korte svar nej. Det er uvist, om den værdimæssige integration, som er sværere at måle, påvirkes.

Integrationsydelsen blev indført af den nuværende regering i 2015, så det er endnu for tidligt at måle på effekterne af den. I stedet har vi i Kraka set på Starthjælp, som blev indført 2002 og afskaffet i 2012.  Erfaringerne herfra giver et solidt fingerpeg om, hvad Integrationsydelsen vil betyde, da de to reformer minder meget om hinanden.

Starthjælp gjaldt i syv år for den gruppe af indvandrere, som kom til landet efter 1. juli 2002. Dem, som kom før denne dato, havde ret til den højere kontanthjælp, også i perioden efter d. 1. juli 2002. Effekten af Starthjælp kan altså undersøges ved at sammenligne de to grupper.

Overførslerne var ca. 70.000 kr. pr. år lavere for familier i starthjælpsgruppen, de første tre år efter, de kom til landet. Til gengæld var erhvervsindkomsten 29.000 kr. højere. De lavere overførsler får altså flere til at finde et job. Denne konklusion er i tråd med tidligere forskning fra Aarhus Universitet og Rockwool Fondens Forskningsenhed. Samlet set er den årlige indkomst dog stadig 41.000 kr. lavere for starthjælpsfamilierne. Det afspejler, at det ikke er alle, som finder et arbejde, når ydelsen sættes ned.

Hvis man ser på børnenes karaktergennemsnit og tilbøjelighed til at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, er der ingen forskel på de to grupper. Det tyder på, at børnene altså ikke er fagligt svagere på trods af en lavere indkomst.

Når det ikke er tilfældet, kan det skyldes, at f.eks. forældrenes vaner med højtlæsning eller kommunens lektiehjælp er vigtigere end en ny ipad eller sociale arrangementer. Eller at betalte goder er vigtige for indlæring, men at forældrene ikke skærer ned på dem trods lavere indkomst og i stedet fravælger biler og flyrejser. Endelig kan det skyldes, at den lavere indkomst rent faktisk har en skadelig virkning, men at den opvejes af en positiv virkning ved, at flere forældre finder arbejde.

Omvendt er der heller ikke nogle tegn på en langsigtet gavnlig virkning af de lavere ydelser. Efter syv år forsvinder forskellen i beskæftigelse nemlig, da starthjælpsgruppen får ret til kontanthjælp igen – dette på trods af at gruppen har haft en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet over en årrække.

Integrationsydelsen øger uligheden. Men det lader altså ikke til, at den skader børns uddannelse eller forældres beskæftigelse. Når det kommer til den værdimæssige integration, er der behov for mere viden.