Danske skatter sammenlignet med OECD
Topskattelempelser var en central knast i forhandlingerne om 2025-planen, og den nye VLAK regering skriver i sit regeringsgrundlag, at man ønsker lavere skat for de laveste indkomster, en ny jobpræmieordning samt at færre skal betale topskat.
Indlægget er udarbejdet på baggrund af analysen "Beskatning af sidst tjente lønkrone i Danmark og andre OECD-lande", der kan findes her og bragt på www.børsen.dk den 01. december 2016
I Kraka har vi analyseret marginalskatten – dvs. skatten på den sidst tjente krone – for forskellige indkomstniveauer i en række forskellige lande. Konklusionen er, at Danmark på lav- og middelindkomster ligger i midterfeltet i OECD, mens vi for de højere indkomster ligger i gruppen af lande med den højeste marginalskat.
Marginalskatten er mere interessant end gennemsnitskatten, der ofte anvendes i internationale sammenligninger. Det er primært marginalskatten, der reducerer tilskyndelsen til at arbejde mere. Og en forøgelse af arbejdsudbuddet er ikke alene samfundsøkonomisk vigtigt, det har også været omdrejningspunktet for skattepolitikken i en årrække.
Vi ser på skatten af den sidst tjente krone for en person, der tjener hhv. to tredjedele af gennemsnitslønnen, gennemsnitslønnen og to tredjedele mere end gennemsnitslønnen. Vi ser både på indkomstskat, diverse sociale bidrag og de indirekte skatter.
Mht. indkomstskatten af den sidst tjente krone ligger Danmark i helt top i OECD for alle tre lønniveauer, men indkomstskatten giver langt fra det fulde billede: I mange andre lande betales der en række obligatoriske sociale bidrag, som fx sundhedsforsikring. Sådanne bidrag har i lande som Sverige, Frankrig og Tyskland stor betydning for hvor stor en del af bruttolønnen, der kan omsættes til forbrug. I Danmark er de stort set fraværende.
Dertil kommer den indirekte beskatning i form af fx moms og andre afgifter på forbrug. I Danmark har vi høj moms og særdeles høje indirekte skatter i øvrigt sammenlignet med de øvrige OECD-lande. De indirekte skatter kan tjene andre formål end at bidrage til offentlig finansiering, fx har de ofte til formål at tilskynde til et mere miljøvenligt eller sundere forbrug. Uanset formålet reducerer disse skatter dog også, hvor stor en del af lønnen der kan omsættes til forbrug, og er således også en del af skatten på den sidst tjente krone.
Når de sociale bidrag og de indirekte skatter medregnes, ændres Danmarks placering: For lav- og mellemindkomster indtager Danmark en placering som nummer hhv. 14 og 13 blandt de 34 OECD-lande. Men for de højere indkomster er vi nummer 5. Hvis den tidligere regerings ambition om at reducere topskatten med 5 pct. point for årsindkomster op til 1 mio. kr. var blevet realiseret, ville vi for de højeste indkomster i analysen være rykket ned på en 9 plads. Det nye regeringsgrundlag er endnu ikke præcist nok til, at effekten kan vurderes for denne gruppe.
Det er et politisk valg, om man ønsker et mere eller mindre omfordelende skattesystem. Men hvis vi for forskellige indkomstniveauer ønsker at have en beskatning af den sidst tjente krone, der er nogenlunde gennemsnitlig i forhold til de øvrige OECD-lande, så er det topskatten, der bør reduceres.