Hackere og falske nyheder rokker ved demokratiets spilleregler
Politisk hacking, falske nyheder og et markant ændret forbrug af sociale medier som politiske informationskilder. Cyberdemokratiet er en realitet på godt og ondt. Og alt tyder på, at 2017 bliver året, hvor demokratiets spilleregler bliver yderligere udfordret.
Indlægget er bragt på www.finans.dk den 23. december 2016
2017 venter rundt om hjørnet. Og imens konsekvenserne af politiske begivenheder i 2016, såsom Brexit, stadig er uvisse, så synes 2016 at have løftet sløret for ”cyberdemokratiets” udfordringer. Særligt hvordan internettet ændrer demokratisk deltagelse og bliver brugt politisk. Disse tendenser kan forventes at gøre sig gældende i 2017, som også er et europæisk valgår i Holland, Tyskland og Frankrig.
Med cyberdemokratiet opleves stigende politisk cyberspionage. Rusland stod ifølge CIA bag spionage under den amerikanske valgkamp, primært orienteret mod politiske partier.
Cyberspionage er ”det perfekte våben”. Under den amerikanske valgkamp udgjorde den særligt et problem for Demokraternes kandidat Clinton, hvor fortrolige dokumenter strategisk blev lækket.
Men også valgkampens vindere blev ifølge sikkerhedseksperter ved CIA hacket. Og tilbage står spørgsmålet, hvordan russerne bruger den information de har om Republikanerne under den kommende Trump-administration.
Det udgør et demokratisk problem, at udenlandske magter blander sig i nationale valgkampe. Og præsident Obama vil da også ”slå igen” mod russiske hackere. Alt tyder dog på, grænserne for fremtidig indblanding af fremmede magter i nationale valgkampe har rykket sig.
Politiske motiverede cyberangreb findes også i europæisk politik. Og med et valg rundt om hjørnet, melder den tyske efterretningstjeneste om stigende russisk cyberspionage. Tilbage i 2015 blev Rusland forbundet med hacking af en fransk tv-kanal. 2017 kan blive året, hvor man ser den udfolde sig i et europæisk valgkampøjemed. Rusland har interesse i et destabilt og svagt EU, da det vil give Rusland mere spillerum i regionen.
Med cyberdemokratiet kom falske nyheder. Sociale platforme overtager i stigende grad nyhedsformidlingen, men platformene kæmper mod en stærk udvikling af falske nyheder. Særligt Facebook kritiseres for at huse falske nyheder. 66 pct. af de amerikanske Facebook brugere får nyheder fra Facebook, viser tal fra Pew Research Center.
Hverken Facebook eller Twitter har politiske redaktører eller ”gatekeepere”, som sikrer kvalitet og gennemsigtighed. Og vi er alle skrøbelige for falske nyheder. Professor Diana Mutz fra University of Pennsylvania viser, at vi foretrækker at information, som bekræfter vores verdensbillede. Og skønt Facebook bebuder kamp mod problemet, blandt andet ved tredjeparts verifikation, så undgår vi næppe udbredelsen i forbindelse med kommende valgkampe.
Internettet har revolutioneret demokratisk deltagelse. Det kan mobilisere bevægelser og facilitere diskussioner som før var geografisk forhindrede. Men det kan også fejlinformere og udsætte demokratiet for altødelæggende hackerangreb. Cyberdemokratiet har sine udfordringer. De bliver kun stærkere i 2017. Politisk bør man derfor opruste med fokus på cybersikkerhed samt presse sociale medier til at søsætte en holdbar løsning imod falske nyheder.