Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi

Hovedkonklusioner

• Effekten af den øgede eksport på BNP er stigende frem til 2030, hvorefter den aftager frem mod 2050. I 2030 er BNP således steget med knap 36 mia. kr., for derefter at falde til godt 7 mia. kr. i 2050. Der er balance på det offentlige budget på langt sigt.

• Beskæftigelsen øges med omtrent 34.500 personer i 2030, og arbejdsstyrken stiger med knap 14.600 personer. Arbejdsstyrken og beskæftigelsen er pga. crowding out ikke påvirket på længere sigt.

• Stigningen i eksporten analyseres som en serie af eksogene stød. Det antages en konstant baseline, således at hvert stød er af samme størrelse. Stigningen i efterspørgslen efter energiteknologi analyseres som en stigning i efterspørgslen efter dansk vareeksport på 11 pct., svarende til en stigning i den samlede eksport på 7 pct. Således er det antaget, at energiteknologi opfører sig som den gennemsnitlige eksportvare.

• I analysen tages der ikke højde for årsagen til eller omkostningen ved at sikre den øgede efterspørgsel. Dette er ikke en triviel antagelse. Det er sandsynligt, at en indsats, der skaber gode og ligelige rammebetingelser for produktion og eksport af alle typer af varer og serviceydelser vil være mere omkostningseffektiv end en særlig indsats, der tilgodeser udvalgte erhverv såsom energiteknologi. Hvis udvalgte erhverv tilgodeses i særlig grad, kan det trække ressourcer, fra andre mere produktive anvendelser. Resultatet bør ses i lyset af dette og derfor ikke overfortolkes.