Analyse
Onsdag 6. maj 2015

Unges sabbatår er dyrt både for den enkelte og for samfundet

Kraka har tidligere vist, at danske unge i 2012 i gennemsnit var mere end 4½ år længere om at blive kandidater, end hvis de var gået den direkte vej gennem uddannelsessystemet. En væsentlig del af denne forsinkelse skyldes, at mange unge holder sabbatår, fra de afslutter deres gymnasiale uddannelse, til de starter på universitetet.
 
Økonomisk set vil det både for den enkelte og for samfundet være gavnligt, hvis unge startede på de videregående uddannelser tidligere. Tidligere studiestart indebærer nemlig, at de unge kan bruge deres uddannelseskvalifikationer i flere år på arbejdsmarkedet og dermed opnå en højere livsindkomst. Samtidigt vil det forbedre den offentlige økonomi, bl.a. via øgede skatteindtægter.
 
På baggrund af disse beregninger har Magasinet Penge på DR bedt Kraka om at opdatere skønnet for, hvor meget afholdelsen af sabbatår koster samfundet. Antal af sabbatår for personer, der fx havde færdiggjort en lang videregående uddannelse, lå på ca. 2,1 år for årene 2011-2013.
 
For hvert ekstra sabbatår, de unge, der tager en lang videregående uddannelse tager, reduceres deres livsindkomst i gennemsnit med ca. 130.000 kr. efter skat og afgifter. Det svarer til, at unge i gennemsnit kunne opnå en ekstra livsindkomst på ca. 275.000 kr. efter skat, hvis de begyndte på universitetet umiddelbart, de havde afsluttet deres gymnasiale uddannelse, frem for at holde sabbatår.
 
Unges sabbatår mellem gymnasiet og de videregående uddannelser medfører samlet set et samfundsøkonomisk tab på 18-20 mia. kr. årligt. Heraf går statskassen glip af 10-11 mia. kr. årligt i tabte skatter og afgifter. Fx skønnes den samlede samfundsmæssige omkostning af sabbatårene for personer med lang videregående uddannelse til at udgøre knap 10 mia. kr. ved følgende forsimplende antagelser: 15.000 dimittender per årgang x 300.000 kr. i tabt livsindkomst per sabbatår x 2,1 sabbatår i gennemsnit= ca. 9,5 mia. kr.
 
De nærmere forudsætninger for de grove skøn kan findes i det tidligere notat (se nedenfor).
 
Analysen var omtalt i Berlingske den 29. oktober 2012 og Magasinet Penge på DR den 6. maj 2015.