Thorning bør lytte til Steffen Brandt
MOGENSEN MENER Frygten for fremtiden holder vores forbrug nede - sammen med opbakningen til regeringen. »VI ER JO EN nation, som er lammet, som lige nu lider af en fuldstændig mangel på evne til at kunne overskue vores liv, vores fremtid, vores hele situation. Vi er bange... Jamen er der overhovedet nogen derude, der mener, at de sidder sikkert i sadlen? Nej, det er der ikke. Du kan ikke sidde og snakke med en journalist, en lærer, en sygeplejerske, en mekaniker som ikke har en fornemmelse af, at hans eller hendes livs kår kan forandres grundlæggende fra den ene dag til den anden. Som ikke er bange for, at lige netop det sker. Den slags skaber ikke ligefrem overskud. Det får alt til at stå stille«. Steffen Brandt i et interview i Berlingske søndag.
CHEFEN FOR ' Danmarks kedeligste orkester' har ret. Vi er bange. Bange for vores job. Steffen Brandts sans for nationaløkonomi er måske lidt mindre end hans sans for musik. Men så alligevel ikke. TV-2-musikeren har fat i præcis den enkeltfaktor, som indebærer, at regeringen er i vanskeligheder. Frygten for fremtiden holder vores forbrug nede - sammen med opbakningen til regeringen. Angst og frygt betyder, at der ikke er nogen, som tør købe huse - selv om familien er vokset - eller bruge penge på mere end almindelige daglige fornødenheder. Spørgsmålet er, om vi er på vej til en psykologisk situation, som ligner den, Schlüter skabte i 1980' erne, og som Nyrup overtog 25. januar 1993? Et bombet hjemmemarked.
LIGE NU sidder finansministeren og udtænker forligsmønstrene for næste års statsbudget - finansloven. Enhedslisten krævede i gårsdagens udgave af vores avis yderligere garantier til de arbejdsløse. Garantier, der ligger langt ud over akutpakke 2. Det bliver umuligt at imødekomme for Corydon. Mindst to forhold spiller ind: For det første kan Enhedslisten allerede nu have forstået, at løbet er kørt for dem. At Venstre og de borgerlige ender som regeringens forligspartnere.
Frank Aaen har tidligere tilkendegivet, at EL ikke vælter regeringen uanset valg af forligspartner. Derfor skal der fuld turbo på profileringen af partiet som de svagestes beskytter. For det andet har regeringen, ved selv at tage æren for akutpakke 2, ladet en lækkerbisken gå EL's sultne mund forbi. Akutpakken kunne nemt have været en del af et finanslovsforlig, men man valgte man at gå selv. Godt for SF-boss Vilhelmsen og adjudant Holger.
Lars Løkke står på sin side og kræver et ægte forhandlingsforløb af regeringen. Sporene af skattereformen skræmmer, og Venstre skal ikke komme på mellemhånd igen. Men dilemmaet eksisterer: Skal Venstre være med til de ubehagelige ting, når pengene skal findes, samtidig med at Enhedslisten er dem, der snolder dem op? Svaret er nej. Og i sin nye rolle i opposition er Løkke selvsagt på virksomhedernes og beskæftigelsens side. Fair nok, oppositionstiden er de rene hænders periode.
Bundlinjen er, at regeringen må og skal have gang i væksten, hvis den vil genvælges. Og så er vi tilbage hos Brandt. For nok skaber det en vis ( udefinerbar) tryghed for de arbejdsløse med alle disse akutpakker, som kommer flyvende fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Men ingen ved, præcis hvor effektive de viser sig at være. I Kraka er vi fortsat usikre, selv om den forpinte Frederiksen har hjertet - og erhvervslivets organisationer - på rette sted.
Men måske handler opgaven mere om alle dem, som er i job. Hvordan kommer de til at tro på fremtiden igen? Så de tør købe de nye boliger? Så de tør købe nyt tøj, lækker sund mad, sende ungerne til ekstra enetimer på rideskolen osv.? I SIDSTE ENDE handler fremgang i dansk økonomi om graden af jobsikkerhed hos de mange. Både offentligt og privat ansatte. Forstår Corydon det? Og det er lidt mærkeligt, at danske virksomheder ikke kan signalere mere lovende udsigter for deres ansatte. Gennem de seneste fire års krise har de barberet omkostningerne helt ind til benet. De burde være konkurrencedygtige nu, og det burde skabe tryghed.
Men nej. Virksomhederne vil påstå, at lønningerne fortsat er for høje? Tja, men så burde man måske have brugt de fire års krise til at justere dem? Finansloven skal nok komme på plads. Venstre ligner det bedste bud så langt. Enhedslistens krav er for vilde. Paradoksalt nok er det måske forkert med et så ensidigt fokus på de arbejdsløse og diverse akutpakker i denne tid, hvis Thorning atter vil have gang i kongerigets økonomi - og opnå genvalg. Men det kan en rød politiker ikke sige højt. Sådan er politik. Det er tankevækkende, at kunstnerne altid er bedre til at sætte ord på tidens situation end økonomerne. Jeg er fan af Steffen Brandt.
Det er tankevækkende, at kunstnerne altid er bedre til at sætte ord på tidens situation end økonomerne.