Hvilke kompetencer får vi brug for i fremtiden?

Hvilke kompetencer får Danmark brug for i fremtiden? Det er et centralt spørgsmål ift. indretningen af vores uddannelses- og efteruddannelsessystem. Derudover har det betydning for hvilken arbejdskraft, det kan være mest relevant at tiltrække fra udlandet. I denne analyse undersøger vi udviklingen i behovet for kompetencer fra 2003 til 2016 og identificerer en række tendenser, som vi forventer fortsætter i de kommende år.

Kristian Binderup Jørgensen

kbj@kraka.dk

Therese Aunbirk Jeppesen

taj@kraka.org

For det første ser vi en overordnet stigning i behovet for kompetencer. Den danske arbejdsstyrke skal løbende løse mere og mere krævende opgaver, som forudsætter et højere kompetenceniveau. Det forudsætter et stærkt uddannelses- og efteruddannelsessystem.

For det andet ser vi en stigning i behovet for basale færdigheder, som fx læsning, skrivning, matematik, problemløsning og kritisk tænkning. De basale færdigheder har en høj udbredelse, og anvendes i en stor del af jobfunktionerne på det danske arbejdsmarked. Det betyder, at Danmark bør fokusere på de basale færdigheder i grundskolen og på ungdomsuddannelserne – ligesom det er tilfældet i dag.

For det tredje ser vi en stigning i behovet for sociale kompetencer, som fx forhandling, overtalelse og koordination. De sociale færdigheder har også en høj udbredelse. Grundskolen og ungdomsuddannelserne bør derfor også fokusere på sociale færdigheder fx via gruppearbejde.

For det fjerde ser vi en stigning i behovet for analytiske færdigheder. Analytiske færdigheder dækker fx over evnen til at opstille og vurdere konsekvenserne af forskellige alternativer og analysere hvordan vi kan forbedre performance ift. opstillede mål. Udbredelsen af de analytiske færdigheder er gennemsnitlig, hvilket indikerer, at Danmark bør satse på analytiske kompetencer bredt i uddannelsessystemet.

For det femte ser vi en stigning i behovet for ’moderne’ tekniske kompetencer, som operations-analyse, programmering, teknologidesign, ingeniørvidenskab, telekommunikation og computere, mens der er et faldende behov for ’traditionelle’ tekniske kompetencer, som vedligeholdelse, reparation, driftsovervågning, mekanik og produktionsmetoder. Udbredelsen af de tekniske færdigheder er under gennemsnittet, hvilket indikerer, at det er specialistkompetencer, som kun en mindre del af arbejdsmarkedet skal besidde.

For de sjette er der et stigende behov for samfundsfaglig og forretningsmæssig viden. Det gælder i særlig grad salg og marketing samt økonomi og regnskab.

For det syvende er der et stigende behov for ”moderne” teknisk viden, som teknologi, telekommunikation, computere og medier, mens der et faldende behov for ”traditionel” teknisk viden, som mekanik, sikkerhed, fødevarer og transport.