Højere arveafgift gavner dansk økonomi, hvis provenuet bruges klogt
Indlægget er bragt på Berlingske.dk d. 28. oktober 2019
Arveafgiften deler for alvor vandene. Retfærdigheden ved arvebeskatning er én debat, men den styres typisk af politiske præferencer. En anden debat er, hvordan en højere arveafgift påvirker den danske økonomi. Kan arveafgiften skade den danske økonomi? Ja, hvis provenuet fra arveafgiften fx hældes i havet, så vil det skade dansk økonomi. Men mulighederne for at anvende provenuet fra højere arveafgifter klogt står i kø:
For det første vil det godt for dansk økonomi, hvis arveafgiften for familieejede virksomheder og øvrig arv har samme niveau. Den ensidige rabat ved arv af en familieejet virksomhed tilskynder til én ejerform, selvom andre ejerstrukturer måske tjente virksomheden bedre. En provenuneutral omlægning, der gør arveafgiften ens på tværs af aktiver, vil være godt for dansk økonomi.
For det andet tyder en række undersøgelser på, at personer arbejder mindre, efter de har modtaget arv. Beskatning af arv kan derfor øge arvingernes arbejdsudbud. Til sammenligning vil beskatning af topindkomst få danskerne til at arbejde mindre, fordi det i mindre grad kan betale sig at arbejde. En provenuneutral omlægning af højere arveafgift og lavere topskat vil derfor øge arbejdsudbuddet i Danmark.
For det tredje tyder andre undersøgelser på, at nedarvede familieejede virksomheder klarer sig dårligere. Derfor bør der ikke være skattemæssig tilskyndelse til, at familieejede virksomheder overdrages videre i familien. En lav arveafgift kan bidrage til, at en virksomhed ikke overdrages til den mest kompetente leder, hvilket vil skade produktiviteten og dansk økonomi.
Tænk hypotetisk på Ida og William. William er arving til en familieejet virksomhed, men har gennemsnitlige lederevner. Ida er ikke arving, men har et stort lederpotentiale. Det er bedst for både virksomheden og dansk økonomi, at Ida driver virksomheden. Men William starter med de nuværende arveregler med 94 pct. af egenkapitalen, Ida starter med nul, og kan næsten umuligt overtage virksomheden. En mere lige adgang til egenkapital for Ida og William ville være bedre.
Mange små virksomheder har svært ved at tiltrække egenkapital: Uden egenkapital er det svært at låne i banken, og så kan virksomheden ikke investere i ny teknologi. En lav arveafgift reducerer kun egenkapitalproblemet for arvingerne til familieejede virksomheder. Hvis man i stedet indfører et fradrag for normalforrentning af egenkapital, et såkaldt ACE-fradrag, vil det være mere attraktivt for investorer at skyde egenkapital ind, og Ida vil dermed stå stærkere. Det vil være godt for dansk økonomi. En højere arveafgift vil kunne bidrage til at finansiere et ACE-fradrag.
En højere arveafgift reducerer næppe arbejdsudbuddet, og hvis provenuet anvendes til at reducere fx selskabsskatten eller topskatten vil det være en samlet gevinst for dansk økonomi. Størrelsen af arveafgiften må dog i sidste ende være en afvejning mellem de økonomiske fordele ved en klogt anvendt højere afgift og en politisk vurdering af, hvad der er fair.