Vent med flere offentlige hjælpepakker
Nu er vaccineudrulning godt i gang, og en genåbning af det danske samfund tegner sig. Men der bør holdes igen med ekstra økonomiske stimulanser. Der er nemlig allerede godt med gemte kræfter i dansk økonomi til at skyde økonomien i gang igen.
Finansministeren har lige bedt om en forøgelse af ”krigskassen” på yderligere 2,4 mia. kr. til uspecificerede formål. En større krigskasse kan være fornuftig, hvis fx nye virusvarianter kalder på flere vaccinationer og tests. Men krigskassen må ikke betragtes som funny money, der kan drysses ud efter politiske ønsker.
Opsparede penge venter på at blive brugt
Efter nedlukningerne har forbrugere store opsparede midler, for de disponible indkomster i dansk økonomi er ikke faldet over en bred kam. Og forbrugerne har formentlig også en opsparet trang til at gå på restaurant og i biografen – analyser peger nemlig på, at det især har været restriktionerne, som i løbet af det seneste år har hæmmet forbruget og skabt en ufrivillig opsparing.
Lige om lidt frigives også anden runde med udbetalinger af feriepenge. Det kan forventes at øge efterspørgslen med op mod 12 mia. kr. og svarer til, at alle voksne danskere i gennemsnit øger deres forbrug med 2.500 kr. Det kommer oven i forbrugernes opsparede midler.
Forbrugere i andre lande har ligesom i Danmark ophobet indkomst, som de snart kan bruge. Samtidig har den nye Biden-administration i USA godtaget en historisk stor hjælpepakke, der forventes at øge BNP i Europa med ½ pct.point, ligesom EU-landene er gået sammen om en hjælpefond på 750 mia. euro. Det vil øge efterspørgslen efter danske varer og tjenester og holde hånden under dansk eksport.
Undgå en økonomisk løssluppen stemning
Nedlukningerne har ramt rejsebranchen, restauranter, hoteller og dele af detailhandlen hårdt. Andre erhverv er derimod i langt mindre grad påvirkede, og fx i dele af byggeriet er der ligefrem tegn på flaskehalse.
Ledigheden steg kraftigt i starten af krisen, da turisme og restauranter mv. lukkede. Trods sundhedskrisen har det danske arbejdsmarked dog vist fine takter med fx et højt antal ledige stillinger. Dette tegn på optimisme i erhvervslivet indikerer, at den nu planlagte stimulans af økonomien måske er tilstrækkelig.
Selvom der i den delvise åbning af samfundet i efteråret hurtigt kom gang i detailsalget, og tilsvarende må forventes, når der snart åbnes igen, har der fornuftigt nok været fokus på massiv erhvervsstøtte det seneste år.
Men nu har der blandt nogle politikere bredt sig en stemning af, at offentlig gæld er ligegyldig – det er det ikke. Og hvis den løsslupne stemning omkring offentlige finanser fører til overstimulans, vil resultatet ikke kun blive unødig offentlig gældsætning, men også føre til kapacitetsbegrænsninger og lønpres i nogle dele af økonomien.
Ny betalingsfrist kan afgøre fremtiden for virksomheder
De nødlidende sektorer som fx rejse- og restaurationsbranchen og detailhandlen kan dog have brug for en sidste hjælpende hånd: De har fået udskudt betalingerne af moms og A-skat, og det har givet dem likviditet til at stå krisen igennem. Men betalingerne skal snart falde, og hvis virksomhederne ikke har haft tid til at genopbygge deres likviditet, kan resultatet være en konkursbølge, netop som det åbner igen. En yderligere udskydelse af betalingerne bør derfor overvejes.
I øvrigt vente og se tiden an
Her og nu er der brug for at få de nødlidende sektorer helt i mål, og en udskydelse af betalingerne af moms og A-skat koster heldigvis ikke mange offentlige midler. Men ud over feriepengene bør yderligere hjælpepakker og økonomisk stimulans som en større krigskassen afvente, hvordan økonomien og sundhedskrisen udvikler sig.
Debatindlægget er bragt på Finans.dk den 23. marts 2021.