Enhedslistens landbrugsplan koster ikke en formue

Danmarks Naturfredningsforening støtter Enhedslistens forslag om bl.a. at udtage 21 pct. af det danske landbrugsareal til natur. Det er klogt, for de økonomiske omkostninger er på grund af de økonomiske dynamikker begrænsede. Gevinsterne i form af større biodiversitet og naturglæde kan til gengæld være betydelige.

Landbrug og Fødevarer har kvitteret herfor med det økonomisk-politiske stalinorgel om, at det vil koste frygteligt mange arbejdspladser og tabt eksport. Både regeringen og Venstre bakker op om Landbrug og Fødevarers dystre forudsigelser, og Søren Pind konkluderer, at DN simpelthen er blevet en kommunistisk dækorganisation.

Lad os kigge lidt på tallene.

Omkostningerne er beskedne

Antag, at landbrugsproduktionen med ét hug falder med 21 pct., fordi 21 pct. af landbrugsarealet udtages. Det er godt nok en ekstrem overvurdering, for i landbrugsproduktionen indgår også fx kyllingefarme og gartnerier, der ikke nødvendigvis forsvinder, fordi landbrugsarealet indskrænkes. Dertil kommer, at Enhedslisten i særlig grad vil udtage de ikke særligt produktive lavbundsjorde.

Det vil i en beregning, der ser bort fra de økonomiske tilpasningsmekanismer, reducere den samlede danske værdiskabelse med knap 14 mia. kr. og den samlede danske beskæftigelse med 19.000 fuldtidspersoner. Det svarer til godt en halv pct. af den danske værdiskabelse. Dette er beregnet på data fra Danmarks Statistik.

Beregningen forudsætter imidlertid, at de ledige ikke finder nyt job, og at al følgeindustri og efterfølgende forbrug skrues tilsvarende ned. Sådan fungerer verden heldigvis ikke, for ledige får nyt job, og følgeindustrien har fx gode muligheder for at importere råvarer.

Hvis man forestiller sig, at omstillingen fx finder sted over 10 år, vil der hvert år være under 1.900 fuldtidspersoner, der skal finde nyt job. Til sammenligning besættes hvert år 800.000 nye job i Danmark. Og da det danske arbejdsmarked er ret effektivt, finder ledige erfaringsmæssigt hurtigt nyt job. Der er bestemt ikke tale om 19.000 permanente jobtab.

Og når de ledige får nyt job, skaber de værdi der, og så reduceres den økonomiske omkostning og beskæftigelsestabet kraftigt. Denne dynamik ”glemmes” ofte, når man vil fremstille noget som dyrt.

Politisk indgreb er nødvendig for mere natur

FN konkluderer i en rapport fra 2019, at global biodiversitet er menneskehedens vigtigste sikkerhedsnet, men at dette net er strakt til bristepunktet. Udtag af 20 pct. landbrugsjord aflyser ikke den globale biodiversitetskrise, men hvis alle lande gør det samme, kan det gøre en forskel.

Selvom biodiversiteten ifølge FN har stor værdi for menneskeheden, indgår det ikke i de traditionelle økonomiske opgørelser. Oven i dette kommer helt almindelige danskeres glæde ved at færdes i naturen, eller glæden alene ved at den vilde natur stadig eksisterer. Dette indgår heller ikke i økonomiske opgørelser.

Biodiversitet og naturglæde er ikke markedsomsat, så de frie markeder, der er grundlaget for vores økonomi, sikrer ikke biodiversiteten uden politisk indgriben. Hvis man ønsker mere natur og biodiversitet, må man gribe ind, det gælder uanset, om man er blå eller rød.

Lad os tage en uhildet debat

En politisk indsats for mere biodiversitet handler om prioritering af indkomst og værdiskabelse her og nu, over for menneskers liv på jorden om måske 100 år.

Hvis det som i udviklingslande handler om mad på bordet, lægger man nok mindre vægt på at sikre biodiversitet og naturglæde. I Danmark har vi mad på bordet, men man skal ikke overse omstillingsomkostningen for den enkelte landmand, der er glad for gården, eller for lokalområder med meget landbrug.

Så lad os tage en uhildet debat om, brugen af det danske landskab, om alvoren i biodiversitetskrisen og om omstillingsomkostningen for landmænd og lokalområder. Enhedslisten har givet et seriøst bud på en vej – det er for plat at trække kommunistkortet, og billedet af økonomisk katastrofe er heldigvis forkert.

Debatindlægget er bragt på finans.dk den 26. april 2021.