Massiv økonomisk gevinst ved EU-medlemskab
Danmarks BNP er 140 mia. kroner større som medlem af EU, end hvis vi stod udenfor. Det svarer til en ekstra indkomst på 47.500 kr. årligt pr. beskæftiget. I det lys er Danmarks årlige nettobetaling på 9 mia. kr. en beskeden pris for at være medlem af EU.
EU løfter medlemslandenes produktivitet. Vores analyse viser, at ti år efter et lands indtrædelse i EU var produktivitetsniveauet – målt ved BNP pr. beskæftiget – i gennemsnit 13 pct. højere, end hvis landet ikke var trådt ind i EU.
Gennemsnittet dækker over store forskelle på gevinsterne for de enkelte EU-lande. For de gamle EU-lande, som er indtrådt i EU før 2000, tyder analysen på, at indtrædelsen har øget produktiviteten med knap 7 pct. ti år efter indtrædelse, mens produktiviteten for de nye EU-lande var omkring 18 pct. højere ti år efter indtrædelse. Den større gevinst for de nye lande kan skyldes, at frihandelsområdet var større ved de nye landes indtræden end for de tidligere optagne lande. En anden forklaring kan være, at de nyere landes udgangspunkt var svagere pga. deres kommunistiske fortid.
Figur 1 illustrerer de estimerede gevinster ved indtrædelse. Kurverne viser, hvor mange procent det faktiske BNP pr. beskæftiget ligger over eller under et “kontrafaktisk” BNP pr. beskæftiget, hvis landene ikke var trådt ind i EU. Den kontrafaktiske udvikling er i figuren benævnt det “syntetiske BNP pr. beskæftiget”. Det forklares nærmere nedenfor, hvordan dette er konstrueret.
For de gamle EU-lande optaget før år 2000 viser figuren, hvordan produktivitetsvæksten forøges i årene omkring og efter indtrædelsen, og at den midlertidige vækstforøgelse resulterede i et produktivitetsløft på 5-10 pct. i perioden fra fem til tolv år efter indtrædelsen med et løft omkring 7 pct. som et rimeligt bud på gennemsnitseffekten. Denne “permanente” produktivitetsgevinst svarer til en ekstra indkomst på 47.500 kr. om året for en gennemsnitlig beskæftiget dansker opgjort i 2020-priser og -niveau.
Et løft i BNP på knap 7 pct. svarer til ca. 140 mia. kr. i 2020. Danmarks årlige nettobetaling til EU, som i 2019 udgjorde ca. 9 mia. kr., er dermed en beskeden pris for at være medlem af EU ift. de gevinster, det indebærer. Men det er ikke i sig selv et argument imod at søge at undgå unødvendige omkostninger, sikre at EU-midlerne bruges mest effektivt eller imod at tilstræbe en evt. mere retfærdig fordeling af nettobidragene.
For de nye lande ser EU-medlemskabet ud til fortsat i dag at give et løft til produktivitetsvæksten hvert år, og løftet begyndte faktisk allerede i årene op til indtrædelse. Det samlede løft ligger i størrelsesordenen 18 pct. ti år efter optagelsen.
De økonomiske gevinster ved medlemskab kan opstå ad flere veje. Det indre marked reducerer handelsbarrierer, hvilket øger samhandlen mellem de europæiske lande med bl.a. specialiseringsgevinster og stordriftsfordele til følge. Derudover kan det øge investeringer og adgang til udenlandsk arbejdskraft og dermed sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Analysen er omtalt i et indlæg i Berlingske den 22. juni 2021 og i Altinget den 8. august 2021.