Danmark har brug for en kedelig finanslov

De seneste måneder har det økonomiske opsving overrasket selv de mest optimistiske økonomer. De fleste danskere, som mistede deres arbejde, er tilbage i job, og den økonomiske opbremsning efter coronakrisen er for de fleste bare et svagt minde. Selvom beskæftigelsen er rekordhøj, mangler virksomhederne stadig arbejdskraft.

Regeringen kan hjælpe virksomhederne ved at gøre adgangen til udenlandsk arbejdskraft lettere, hvilket specielt i højkonjunkturer kan afhjælpe flaskehalsene. Derudover kan man forsøge at få arbejdsløse i job fx gennem opkvalificering. Opkvalificeringen sker allerede i vidt omfang, mens der stadigvæk er nogle barrierer for udenlandsk arbejdskraft, som kan fjernes.

Selvom man kan gøre mere på disse to områder, mangler Danmark lige nu arbejdskraft – og vil sandsynligvis også gøre det selv med store ændringer af fx beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft. Spørgsmålet er så, om det er et samfundsproblem, som politikerne skal løse, eller om det bare er et problem for virksomhederne?

I udgangspunktet er stigende løn et sundhedstegn
I en markedsøkonomi som den danske fordeles knappe ressourcer til dem, der kan og vil betale den højeste pris. I dette tilfælde er den knappe ressource arbejdskraft. Hvis to restauranter begge mangler en tjener, men der kun er én tjener tilbage, kan tjeneren frit vælge den bedste kontrakt. Det frie valg er ikke bare godt for tjeneren, som ender med de bedste ansættelsesvilkår – fx højere løn – men også økonomien som helhed.

Fordi hvilken restaurant kan tilbyde den bedste løn? Det kan restauranten, som er mest veldrevet. Restauranterne vil maksimalt betale en løn, svarende til det mersalg tjeneren giver restauranten. På en effektivt drevet restaurant kan tjeneren servicere flere gæster per aften, og restauranten kan dermed øge salget mest muligt. Det er godt for restauranten, som sælger mere, og for de ekstra gæster som kan få en aften i byen.

Som udgangspunkt er stigende lønninger i en højkonjunktur altså et sundhedstegn. Det fortæller os, at markedsøkonomien er velfungerende og fordeler ressourcerne efter, hvor de bedst anvendes. Så selvom det kan være et problem for den enkelte virksomhed, er det er ikke en selvfølge, at mangel på arbejdskraft er et samfundsproblem, som skal løses af politikerne.

Men det kan være nødvendigt at dæmpe økonomien
Når det så er sagt, så kan der være situationer, hvor manglen på arbejdskraft leder til voldsomme lønstigninger, som senere bliver et problem. Lønnen falder nemlig typisk ikke lige så hurtigt i en lavkonjunktur, hvor et højt lønniveau kan lede til endnu højere arbejdsløshed end ellers.

Både den nuværende overvismand Carl-Johan Dalgaard og forhenværende overvismand Michael Svarer har for nylig været ude og advare om, at Danmark netop nu kan være på vej ind i sådan en overophedning. For at undgå at lønstigningerne bliver et samfundsproblem, bør regeringen lægge en dæmper på økonomien med en såkaldt stram finanslov, hvor man undgår skattelettelser og stigende offentligt forbrug.

Det er nok ikke den sjoveste opgave for vores politikere, som helt sikkert har mange idéer til, hvad vi skal bruge alle de penge på, som fosser ind i statskassen. Men i stedet for at bruge flere penge bør regeringen bruge færre fx ved at fjerne håndværkerfradraget, som lige nu er benzin på overophedningsbålet. Danmark har ikke brug for spændende nye skattelettelser og forskellige dyre tiltag. Giv os i stedet en rigtig kedelig finanslov.

Indlægget er bragt i Finans.dk torsdag den 2. december 2021.