Debatindlæg
Tirsdag 8. feb 2022

Politikerne bør forpligte sig til klimaafgift for landbruget nu

Målet med en afgift er ikke at lukke landbruget. Danmark har brug for landbruget til at producere fødevarer. Derfor er en langsom indfasning af afgiften og et bundfradrag vigtige elementer.

Den grønne omstilling er en bunden opgave. Det er der bred enighed om i Folketinget. Derfor burde det være enkelt at veksle den enighed til en aftale, der også hjælper en af landets allerstørste udledere af klimagasser på vej, nemlig landbruget.

 

Med en veldesignet afgift på landbrugets udledninger af drivhusgasser kan man sikre et rimeligt bidrag fra landbruget til den grønne omstilling. Der er kun ét problem: Det er endnu ikke muligt at måle landbrugets udledninger præcist nok til at lave sådan en afgift. Men politikerne kan i dag beslutte sig for, at afgiften bliver en realitet, så snart det kan lade sig gøre. Det vil give landbruget et meget hjælpsomt incitament til at begynde den grønne omstilling allerede i dag.

 

Momentum for ambitiøs afgift
Efter et langt tilløb ser det nu ud til, at en bred afgift på CO₂ er politisk mulig. I årets nytårstale fremlagde statsminister Mette Frederiksen sin ambition om, at Danmark i år beslutter at indføre en ambitiøs CO₂-afgift. Den såkaldte ekspertgruppe for en grøn skattereform kommer tirsdag med deres bud på, hvordan en ensartet CO₂-afgift kan skrues sammen.

 

Statsministeren talte kun om en afgift på CO₂ i sin nytårstale, ikke på metan og lattergas. Alle tre gasser er skadelige for klimaet, men størstedelen af landbrugets udledninger er af metan og lattergas. De udledninger bliver heller ikke behandlet i ekspertgruppens første rapport – det kommer først i den anden. Dermed er der stadig ikke udsigt til en afgift på landbrugets klimabelastning i år.

 

Danmark når imidlertid ikke i mål med den grønne omstilling uden at få landbruget helt med. Vi har gode erfaringer med at gå forrest i den grønne omstilling: Danmark er blandt de førende nationer indenfor vedvarende energi. Målsætningen om 70 procent reduktion af udledningerne i 2030 er også ambitiøs i international sammenhæng.

 

Danmark kan også blive en ledestjerne, når det kommer til en af de sidste, store knaster i den grønne omstilling, nemlig landbruget. Men det kræver, at Danmark kan vise verden, at omstillingen kan lade sig gøre, uden at det belaster statsfinanserne for hårdt. Og man skal samtidig sikre, at veldrevne landbrug kan bevare deres gode forretning. Vi mener, at en afgift på landbrugets udledninger af drivhusgasser er en oplagt del af løsningen.

 

Samme afgift som andre virksomheder og forbrugere

Kraka og Deloitte har som en del af Small Great Nation-initiativet tidligere foreslået en plan for en ensartet afgift på udledninger af drivhusgasser, som naturligvis også omfatter landbrugets udledninger. Denne del af afgiften kan imidlertid først træde i kraft, når der er udviklet et klimaregnskab for den enkelte bedrift, som kan danne grundlag for beregning af afgiftens størrelse.

 

Afgiften vil give den enkelte landmand en tilskyndelse til at reducere sin klimabelastning. Og den vil skabe incitament til ibrugtagning og udvikling af nye teknologier og produktionsformer mv., der kan begrænse landbrugets aftryk på klimaet. Krakas og Deloittes plan indebærer, at landbruget på sigt skal betale samme afgift for at belaste klimaet som alle andre virksomheder og forbrugere.

 

Målet med afgiften er ikke at lukke landbruget. Danmark har brug for landbruget til at producere fødevarer. Derfor er en langsom indfasning af afgiften og et bundfradrag vigtige elementer i Kraka og Deloittes plan.

En langsom indfasning sikrer, at der er tid til at omstille produktionen og udvikle de tekniske løsninger, som landbruget har brug for til at reducere sit klimaaftryk. Og det nedsætter risikoen for, at den klimabelastende produktion bare flytter til andre lande.

 

Afgift kan gå hånd i hånd med støtte
Bundfradraget indebærer, at landmændene ganske vist betaler afgift af alle deres udledninger, men også får et tilskud, der svarer til en andel af deres historiske udledninger. Det betyder, at hvis landmændene bringer deres udledninger under dette niveau, er resultatet, at de modtager støtte. Samtidig skal afgiften naturligvis fungere sådan, at landmændene betaler mindre i afgift, hvis de bruger certificerede teknologier eller alternative produktionsformer, der reducerer deres udledninger.

 

Landbruget er allerede i gang med en grøn omstilling. I efteråret 2021 indgik regeringen og et bredt flertal i folketinget en landbrugsaftale. I aftalen blev der sat penge af til at støtte konkrete tiltag, der kan reducere landbrugets udledninger.

 

Støtteordninger kan heldigvis sagtens kombineres med en CO₂-afgift. Det ville være helt i tråd med de seneste politiske aftaler på klimaområdet. Et godt eksempel er industrien: Klimaaftalen fra 2020 giver støtte til blandt andet fremme af biogas og energieffektiviseringer i industrien. Og den kommende CO₂-afgift forventes at skubbe til den grønne omstilling i industrien med et direkte økonomisk incitament. I industrien går støtte til udvikling og omlægning altså hånd i hånd med en afgift. Denne model sikrer også, at statens finanser ikke belastes så meget, som hvis hele omstillingen skulle finansieres af støtteordninger. Det er oplagt at kopiere denne model for landbruget.

 

Politikere bør aftale en afgift nu

Det er ikke enkelt at lægge en afgift på landbrugets særlige drivhusgasser. Udledningerne kommer fra biologiske processer, blandt andet dyrenes fordøjelse, håndtering og opbevaring af husdyrgødning og udbringning af gødning på markerne. Det er ikke muligt at sætte en måler for og bag på hver eneste ko og på hver eneste kvadratmeter mark i Danmark.

 

I landbrugsaftalen blev der sat penge af til udvikling af såkaldte bedriftsregnskaber. Målet med bedriftsregnskaberne er, at man skal kunne måle den enkelte bedrifts udledninger nogenlunde præcist. Det tager tid at udvikle, og bedriftsregnskaberne skal også løbende videreudvikles, så de kan tage højde for nye teknologier og produktionsformer, der reducerer produktionens klimabelastning.

 

Politikerne bør dog ikke af denne grund sidde på hænderne, indtil bedriftsregnskaberne ligger klar. Politikerne kan og bør hurtigst muligt indgå en bindende aftale om, at når bedriftsregnskaberne ligger klar, vil det blive fulgt op af en afgift på landbrugets særlige udledninger.

 

Det er vigtigt, fordi nogle af de effektfulde omstillinger inden for landbruget vil tage lang tid. Derfor er det afgørende at få mest mulig gang i den grønne omstilling med det samme. Aftalen vil kunne bidrage til en kickstart af ibrugtagning og udvikling af nye teknologier og produktionsformer. Den vil for eksempel med det samme få kvægproducenten til at overveje, om det kan betale sig at fremrykke investeringer i nye stalde, der reducerer klimabelastningen.

 

Danmark har en unik mulighed for at vise verden, hvordan en grøn omstilling af landbruget kan se ud, uden at landbruget lukker, og uden at staten må samle hele regningen op. Indførelsen af en bredere afgift på CO₂ er nu kommet ud af den politiske startboks. Så langt, så godt. Men hvis afgiften skal være ambitiøs, skal den på sigt også gælde for landbrugets udledninger.

 

Politikerne bør tidligst muligt annoncere og forpligte sig på, at landbrugets særlige udledninger vil blive omfattet af afgiften, når det bliver teknisk muligt. Det vil allerede i dag fortælle landmændene, hvad de skal disponere efter fremadrettet.

 

Kronikken er bragt i Berlingske den 8. februar 2022.