Analyse
Small Great Nation
Lørdag 8. jun 2024
Mere sandsynligt, at AI gavner end skader klimaet
I debatten om AI fylder bekymringen for, at AI kan være en udfordring for klimaet, fordi brugen af AI, ikke mindst generativ AI, kræver et betydeligt strømforbrug. I denne analyse argumenterer vi for, at risikoen for, at brugen af AI i Danmark fører til øgede udledninger, er lille. Omvendt giver brugen af AI reelle muligheder for at reducere udledningerne ved at optimere eksisterende systemer og ved at bidrage til udviklingen af nye, grønne teknologier.
- Bekymringer om AI’s negative klimapåvirkning kommer fra AI’s store strømforbrug og AI’s muligheder for at øge den økonomisk vækst.
- Men elproduktionen kommer i stigende grad fra vedvarende energi, og mange lande har bindende mål ift. deres udledninger af drivhusgasser. Det begrænser AI’s klimapåvirkning.
- Omvendt kan AI vise sig at være en gevinst for den grønne omstilling, fordi det kan optimere eksisterende, energikrævende systemer, og fordi det kan bidrage til forskning og udvikling i nye, grønne teknologier.
- Frygten for, at brugen af kunstig intelligens skader klimaet, er derfor formentlig overdrevet, hvorimod de potentielle gevinster for klimaet er reelle og ikke bør undervurderes
- Danskerne behøver derfor ikke bekymre sig for klimaet, når de bruger Chat-GPT, og der er ikke brug for særskilt regulering af brugen af kunstig intelligens pga. et hensyn til klimaet.
Analysen er omtalt i Jyllands-Posten den 8. juni 2024.