Analyse
Onsdag 26. jun 2024

Automatiseringspotentialet i byggebranchen

Kraka-Deloitte har vurderet, at de seneste to års teknologiske udvikling har øget po-tentialet for automatisering i dansk økonomi med 15 pct.-point, så 46 pct. af lønmodtagernes arbejdstid i dag teknisk set ville kunne automatiseres. Denne analyse viser, at potentialet i byggebranchen er lidt større end for økonomien som helhed, og at en indfrielse vil kunne modvirke de seneste års tendens til faldende arbejdsproduktivitet i branchen.

  • 49 pct. af arbejdstiden i byggeriet kan teknisk set automatiseres. Heraf skyldes 16 pct.-point alene den teknologiske udvikling siden 2022, herunder inden for generativ AI.  

 

  • Anlægsentreprenører er den underbranche i byggeriet, der har det højeste automatiseringspotentiale, nemlig 53 pct. af arbejdstiden.

 

  • Blandt de stillingstyper, der beskæftiger flest i byggeriet, er elektrikerarbejde den, der påvirkes mest af de seneste års teknologiske udvikling. Mens under en fjerdedel af arbejdstiden kunne automatiseres i 2022, gælder det over halvdelen af arbejdstiden i dag.

 

  • Hvis hele det tekniske potentiale indfries over en periode på 35 år, kan den årlige produktivitetsvækst i byggebranchen blive 2 pct. alene som følge af automatisering. Automatisering har altså potentiale til at vende mange års manglende produktivitetsvækst i branchen og i stedet skabe høj produktivitetsvækst.

 

Analysen er bragt i Dagens Byggeri den 21. juni 2024