Skøn over de samfundsøkonomiske konsekvenser af danskernes ferie

Dette notat præsenterer en simpel beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at afskaffe én feriedag i Danmark. Der foretages desuden et skøn over, hvordan det ville påvirke dansk økonomi, hvis danskere holdt ligeså meget ferie som franskmændene eller lige så lidt ferie som amerikanerne.

Analysens hovedkonklusioner er:

• Hvis vi holdt mindre ferie i Danmark, ville det reelt medføre øget arbejdstid og dermed styrke dansk økonomi. Det skønnes med nogen usikkerhed, at afskaffelsen af en ekstra feriedag ville øge arbejdsudbuddet med ca. 10.000 personer, forbedre de offentlige finanser med op til 2 mia. kr. årligt og øge BNP med godt 6 mia. kr. årligt. De samfundsøkonomiske gevinster skal dog selvsagt afvejes over for, at mindre ferie medfører et velfærdstab for de berørte danskere.  

• I Danmark har man fem ugers lovbestemt, arbejdsgiverbetalt ferie, når man har været ansat i et år. I Frankrig har man seks uger, og Frankrig er dermed det OECD-land, der har den længste lovbestemte, arbejdsgiverbetalte ferie. I USA er arbejdsgivere derimod ikke lovforpligtiget til at betale for de ansattes ferie. I praksis vil man i mange lande dog have mere ferie end den lovfastsatte. Fx har de fleste beskæftigede i Danmark seks uger arbejdsgiverbetalt ferie. Ligeledes havde privatansatte amerikanere i gennemsnit to ugers arbejdsgiverbetalt ferie i 2012. I beregningerne tages forsimplende udgangspunkt i de lovbestemte, arbejdsgiverbetalte feriedage.

• Hvis der i Danmark blev indført én ekstra uges lovbestemt, arbejdsgiverbetalt ferie som i Frankrig, ville det reducere den samlede arbejdstid og således svække dansk økonomi. Konkret vurderes, at arbejdsudbuddet reduceres med knap 50.000 personer og statens finanser forværres med ca. 10 mia. kr. årligt. Hertil kommer, at BNP ville falde med op til 30 mia. kr. om året.

• Omvendt ville det styrke dansk økonomi betydeligt, hvis vi fjernede al lovbestemt, arbejdsgiverbetalt ferie som i USA og det ikke tilsvarende gav sig udslag i mere overenskomstfastsat ferie. Det ville dog være i strid med EU’s regler om, at man i alle EU-lande skal have mindst fire ugers lovbestemt, arbejdsgiverbetalt ferie.

Analysen er omtalt i Politiken den 30. juli 2013.