Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt

Et hovedargument for at indføre adgangskrav på erhvervsuddannelserne har været, at det ville løfte det faglige niveau og medvirke til at reducere det samlede frafald. Denne analyse belyser på den baggrund sammenhængen mellem karakterer fra grundskolen og frafaldet på erhvervsskolerne. Der fokuseres på de primære redskabsfag, nemlig dansk og matematik. Modellen som opstilles forsøger samtidig at kontrollere for en række andre forhold, herunder køn og etnicitet.

Analysens hovedkonklusioner er:

• Der er en klar tendens til, at højere karakterer i matematik ved grundskolens afgangsprøve ledsages af mindre frafald på erhvervsuddannelserne. Det er ikke helt uventet, idet andre studier finder, at matematiske evner giver et stort afkast på arbejdsmarkedet. Derimod er der ikke robust og signifikant sammenhæng mellem danskkarakterer og frafald.

• Desuden viser analysen, at sondringen mellem om man har ”bestået” eller ”ikke bestået” i matematik ikke i sig selv er så afgørende for om man senere falder fra – det er snarere sådan, at tilbøjeligheden til at falde fra er gradvist faldende med matematikkarakteren. Det peger også på, at adgangskrav baseret på bestået/ikke-bestået ikke er et særligt præcist selektionskriterium.

• Der har som nævnt været forslag fremme om et bindende karakterkrav, som betyder, at man skal bestå grundskolens afgangsprøver i dansk og matematik for at få adgang til en erhvervsuddannelse.  Dette kriterium er imidlertid ikke signifikant i forklaringen af frafaldet, når der kontrolleres for andre forhold. Det kommer til udtryk ved, at den samlede frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne kun reduceres fra 31 pct. til 29 pct., hvis man ser bort fra de personer, der ikke bestod dansk og matematik sammenlagt i grundskolen (og i øvrigt antager, at uddannelsesadfærden for de øvrige er uændret)
• Analysen bekræfter desuden, at drenge har mindre frafald end pigerne, når man ser på dem, der starter erhvervsuddannelse.

• Personer med dansk oprindelse har desuden langt mindre frafald end personer med udenlandsk oprindelse. Forskellen er på op mod 20 pct.-point, når der tages højde for karakterforskelle i grundskolen. Det understøtter at der er en helt særlig udfordring med at sikre uddannelse til unge mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk.

• Der er også tegn på klare regionale forskelle i frafaldet. Eksempelvis har Ribe og Ringkøbing amtskommuner lave frafaldssandsynligheder, når der korrigeres for elevernes sammensætning på oprindelse, køn og karakterer fra grundskolen. Derimod har elever fra Københavns kommune samt de gamle Roskilde og Viborg amtskommuner signifikant højere frafaldssandsynlighed.

• Bindende karakterkrav på erhvervsuddannelserne vil ikke være målrettet i forhold til at reducere frafald og kan samtidig udelukke mange unge, som i dag gennemfører. Det centrale er, om engagementet og interessen er til stede, og ikke så meget om man - mere eller mindre tilfældigt - fik 0 og ikke 2 til en afgangseksamen. Blødere og mere fleksible krav, som lægger mere vægt på engagement og ikke-kognitive kompetencer, har formentlig væsentligt større perspektiv. Optagelsessamtaler og stopprøver efter 1. år, hvor man testes i årets pensum, kan være mere målrettede instrumenter.

Analysen er omtalt i JP den 11/9-2013.