Lars Løkke er et mysterium
Hvorfor begynder Venstres formand en ny bilagssag, når han har prøvet det som minister? Når boblen springer, når forholdet er forbi. Og man sidder der og kigger ind i væggen, mens man grubler over, hvordan man lige endte her? Når man pludselig en morgen ikke kan få fødderne ud af sengen og vælger at sidde med dynen over hovedet hele dagen. Skiftet fra lys til mørke. Sådan havde jeg det for noget tid siden, efter at mit forhold til en skøn kvinde endte. Sådan må Lars Løkke have det lige nu. Overgangen fra statsmand til betvivlet politiker er noget af det mest brutale, et menneske kan opleve.
Løkkes boble sprang med endnu en bilagssag. Det er storpolitik, det her. Thorning-Schmidt øjner et ellers urealistisk comeback. Og alle Løkkes tilhængere holder vejret, mens de ser målingerne falde og falde og spørger sig selv, hvordan han kunne lade det ske – igen? Det er et mysterium, hvordan Lars Løkke igen kan komme i en bilagssag. Efter sidste gang, da han som finansminister blev kørt gennem mediemaskinen som flad rullepølse, og flere tvivlede på hans politiske fremtid. Ser man på hans cv, vil enhver headhunter betegne ham som en perfekt statsministerkandidat.
VU-formand, kommunalpolitiker, amtsborgmester, indenrigs- og sundhedsminister, finansminister og statsminister. Mere erfaring end hele den nuværende regering tilsammen. Han har taget hele turen og kan de politiske discipliner forfra og bagfra, ikke mindst grundet sit uomtvistelige kvikke hoved. Og så alligevel – igen. Why? Karakterbrist? Et offer for omgivelserne? Vi finder næppe helt ud af det. Lad os starte med flybilletterne. I min tid som ministersekretær i Finansministeriet var vi nidkært optagede af, at Ekstra Bladets tvivlsomme journalister ikke fik et ’gratis måltid mad’ i form af for dyre flybilletter. Siden dengang er man kun blevet endnu mere opmærksom. Løkkes tid som minister må i den grad have givet ham et indtryk af, at her skal man passe på. Alligevel flyver han på første klasse?
Regeringen lugter blod og kører naturligvis fuld skrald. Det skal den. Bilagene skal frem, kræver den. Og Udenrigsministeriet, som loyalt tjener sine nuværende herrer, meddelte belejligt i forgårs, at der intet formelt er til hinder herfor. Men hvad med hotelregningerne? Hvordan ser de ud? Dengang i Finansministeriet fik vi en aften et antal fadøl på en bar i København. Efter at have fremlagt regningen næste dag for daværende departementschef Anders Eldrup stod det karrieredefinerende klart for ministersekretæren, at et sådan antal fadøl var en engangsforeteelse. Hvad hvis Løkkes hotelregninger indeholder eksempelvis to og tyve cocktail? Endnu en katastrofe i sladderpressen? Uanset at han ikke selv har drukket dem alle.
Sagen varer ved. Løkke dømmekraft vil blive vurderet af folkedomstolen som minimum indtil det næste bestyrelsesmøde i tænketanken GGGI, hvor den danske udviklingsminister vil rejse sagen om organisationens rejsepolitik. Imens tager Løkkes og Venstres popularitet turen ned i elevatoren. Ingen ved lige nu, ved hvilken etage den stopper? Løkkes forspring ædes måske op. Hvorfor kom det hertil, at alle venstrefolk skal tilbringe de næste mange lørdagsmiddage med venner og bekendte duknakkede og med flakkende øjne på grund deres formands store forbrug? En del af svaret er, at det er let at tro, at man er Jesus, når man gennem så lang tid fører så voldsomt, som Løkke har gjort. Succesen er som narko, man mister ydmygheden, sænker paraderne og fortæller rådgiverne, at de kan skride. Det er Løkke ikke den første toppolitiker, der har gjort. Læg dertil, at den slags politikere grundlæggende føler sig underbetalt, ikke mindst i forhold til deres ansvar og de erhvervsfolk, som de omgås, hvorfor de altid er lidt fristede til at rejse og spise dyrt, mens de fortæller sig selv, at det er en del af lønnen.
Sagligt set har de ret, men den går bare ikke i forhold til vælgerne. En tredjedel af svaret er tiden. Fire år til næste valg er grumme lang tid at være personligt disciplineret, selv hvis man stræber efter statsministerposten. Livet under mikroskopet er krævende. Man skal virkelig ville det. Vil Løkke det nok? Der er få ting, som man bare ikke må gøre som toppolitiker. Genere dronningen og vælte sig i luksus på skatteydernes regning er to af dem. Løkkes boble er sprunget, og dansk politik kan være midt i endnu et historisk vendepunkt? Søren Pind forsvarer ham ikke dygtigt nok. Skal Løkke videre, skal han snarest præsentere en ’undskyldpakke’ for vælgerne, som indeholder et løfte om at lægge alle bilag frem fra nu af og tilbagebetale differencen fra første klasse til businessclass. Og det er kun begyndelsen.
Der er mange dage under dynen forude for Lars Løkke.