Løkkes diætsag begynder at koste Venstre indflydelse
Bilagsskandalen er ikke alene en sag om Løkkes moral og omdømme længere. Jeg havde egentlig besluttet mig for at skrive om finanslovsforhandlingerne, men så startede Løkke bilagsbussen op igen og gav mig dårlig samvittighed. Kan man skrive en 'Mogensen mener' på denne dag og forbigå al den politiske kontaktlim, som Løkke er smurt ind i? Pointen, som de fleste har fanget, er naturligvis, at det nu er ved at være for meget. Venstres bagland og de andre blå drenge og piger i blokken har fået nok af Løkkes bilagshelvede. Men den pointe - som Løkke tydeligvis heller ikke selv har fanget - er, at det jo ikke kun er op til Løkke selv at lukke sagen.
Der bliver i denne tid brugt meget energi i ledelsessekretariater, PØ-afdelinger og hos ordførerne hos de røde på at udtænke nye metoder til at holde liv i sagen. Er det eksempelvis Ekstra Bladet selv - eller en grundig læsehest hos enten Socialdemokraterne eller Enhedslisten - som fandt ud af, at Løkke rent faktisk fik udbetalt diæter i 2012, i modsætning til det han oplyste på sit maratonpressemøde for nylig? Uanset: Løkke er atter på forsiden. Og uanset: Det slider og slider på mandens omdømme. Glem ikke, at Løkkes bilags- og diæthelvede er det bedste, regeringen endnu har oplevet, siden den kom til, og det betyder noget i politik. Det var muligvis den nyere politiske histories dårligste kommentar til egne ulykker, da Løkke mandag sagde til TV 2 News, at: »Jeg har ikke selv siddet og nærstuderet de der 206 sider, inden jeg lagde det frem for pressen, for jeg har sådan set ikke haft nogen ambition om at skjule noget andet end at stille alt til rådighed«.
Men det var, præcis hvad han skulle have gjort i de dage, som han havde op til pressemødet, før han udleverede dokumenterne til den bredere offentlighed. Det er amatøragtig politisk krisehåndtering, og manden står i konsekvens heraf nøgen i blitzlyset, lettere opgivende. Løkke har gjort et super stykke arbejde for GGGI’s organisation, hvad kongerigets mest oversete minister – udviklingsminister Christian Friis Bach – fremhævede, da det sidst blæste omkring Løkke. Men det er en ringe trøst. Vælgerne tænker: Når man ikke har styr på detaljerne omkring diæter, hvordan kan vælgerne så have tillid til, at man kan have styr på detaljer, når man leder landet? Vælgernes synspunkt er imidlertid noget sludder. For nogle latterlige diæter på nogle latterlige beløb er en del mere ligegyldige end detaljer i en kontanthjælpsreform eller lignende. Derfor kommer vi nok ind til den iskolde del af analysen, hvis vi anfører, at Løkke ikke har gjort sit hjemmearbejde med diæter og bilag, fordi det keder ham, i forhold til de store opgaver som han i øvrigt løfter – såsom at rette skuden op i GGGI, som udviklingsministeren påpeger.
Den kendte Chicago-gangster Al Capone blev jagtet i årevis af sine modstandere for de gerninger, han foretog sig som sin hovedbeskæftigelse, spritsmugling, mord, bordeldrift osv. Men ingen kunne nå ham til sokkeholderne i den metier. Til sidst blev han fældet af skattesvindel, en metier han anså for ligegyldig og langt uden for noget, som han burde være optaget af. Løkke er ikke akkurat en gangster fra Chicago, men han er kommet i fedtefadet på sager, som ligger langt fra hans metier – den politiske substans – hvor ingen i Folketinget når ham til sokkeholderne. Og netop fordi Løkke dybest set selv opfatter diæt-sagen som latterlig (hvad der er fuldt berettiget) tager han alt for let på sit eget forsvar.
Løkke må se i øjnene, at mange har en stor interesse i, at hans trængsler fortsætter. Mon ikke det er tid til, at han og hans hold begynder at læse de 206 sider, som en vis herre læser Bibelen? Når diæter fra 2012 kan skabe så voldsom en debat, da kan alt skabe problemer. Enhedslistens superstar, Johanne Schmidt-Nielsen, går rundt på Borgen og frygter, at Bjarne Corydon omkring finansloven snyder hende gennem utroskab med de borgerlige. Normalt er der altid en risiko herfor. Men mon regeringen finder det taktisk snedigt at indgå en aftale med Løkke, imens han kæmper for sit liv? Løkke er næppe den oplagte finanslovspartner for regeringen. Men tanken om, at hans muligheder for at lege med forringes yderligere af bilagsskandalen, er således nærliggende. Og dermed er Løkkes bilagsskandale vokset fra at være en sag om hans personlige moral og omdømme til at koste Venstre og den blå blok reel indflydelse. Heri ligger den største trussel mod Løkkes politiske liv.