En sammenhængende trafikpolitik
Potentialet er stort, hvis den nye transportminister evner at træffe de intelligente og langsigtede løsninger, lyder det fra cheføkonom i Kraka, Jens Hauch, der peger på behovet for nye bilafgifter. Kære Pia Olsen Dyhr, tillykke med jobbet. Du kan blive ministeren, der lægger grundstenen til et effektivt fremtidigt transportsystem – potentialet er stort.
Et godt trafikpolitisk pejlemærke består af et intelligent afgiftssystem sammen med intelligente infrastrukturinvesteringer. Disse to dele hænger sammen og bør besluttes inden for en fælles ramme. Infrastrukturinvesteringer skal forstås bredt: Det kan være på bane eller vej, men kan fx også omfatte trafikstyringssystemer eller ”park and ride”-anlæg. Infrastrukturinvesteringer er intelligente, hvis de gennemføres, hvor de skaber størst værdi pr. investeret krone. Den største værdi vil typisk skabes ved investeringer, hvor der er meget trængsel, dvs. i hovedstadsområdet og til dels på ”det store H”. Værdien pr. investeret krone ved potentielle projekter bør klarlægges. indenden politiske beslutning træffes, og bør tillægges stor vægt i den politiske proces.
Et intelligent afgiftssystem for biler er målrettet de gener, trafikken skaber – fx drivhusgasser, luftforurening, støj, uheld og ikke mindst trængsel. Herudover kan afgiftssystemet have provenuskabelse som et selvstændigt formål.Kilometerbaserede afgifter Afgifterne kan målrettes mest effektivt, hvis kernen i afgiftssystemet er differentierede kilometerafgifter i hele landet. Kilometerafgifterne skal være højest på steder og tidspunkter med stor trængsel, eller hvis de øvrige gener er store. Da trængslen, der vejer tungt, er størst i myldretiden i hovedstadsområdet, vil kilometerafgifterne også skulle være højest her.
Der er i dag betydelige afgifter på biler, fx registreringsafgiften. Hvis registreringsafgiften reduceres eller afskaffes, vil det være muligt at indføre kilometerafgifter, uden at bilisterne samlet set belastes af forøgede afgifter.
Med et sammentænkt investerings- og afgiftssystem vil forholdene for bilisterne ændres: En typisk bilist i hovedstadsområdet vil på den ene side kunne købe en billigere bil og vil få gavn af investeringer i forbedret infrastruktur. På den anden side vil vedkommende stå over for højere afgifter, særligt hvis der køres i myldretiden og på trængselsbelastede vejstrækninger.
En typisk bilist i provinsen vil også kunne købe en billigere bil, men vil opleve færre infrastrukturinvesteringer. Vedkommende vil også skulle betale kilometerafgifter, men noget lavere end i hovedstadsområdet, fordi han skaber mindre trængsel og dermed færre gener for andre. Opgørelsen af kilometerafgifterne bør baseres på GPS-teknologi. Teknologien er allerede udviklet, og omkostningen ser ud til at være lav nok, til at systemet kan give et samfundsøkonomisk overskud. En stadigt stigende trafik og faldende teknologiomkostning betyder, at kilometerafgifter med tiden bliver stadigt mere attraktive.
Djævlen ligger i detaljen Teknologien er dog endnu ikke afprøvet i stor skala, ligesom de økonomiske og trafikale effekter bør gennemregnes grundigt, inden en beslutning træffes. Særligt i hovedstadsområdet kan der være behov for at gennemføre infrastrukturinvesteringer, inden kilometerafgifter introduceres. I Kraka har vi opstillet et ”roadmap”, der peger i retning af en implementering i 2020, hvis de grundigere analyser, der bør gennemføres frem til 2015, giver et positivt resultat. En masse detaljer skal afklares, og djævelen ligger i høj grad i detaljen. Den omdiskuterede betalingsring var en dårlig løsning, ligesom fx en overgangsteknologi baseret på speedometeraflæsning kan lede til fejlslagne investeringer. Udenlandske løsninger såsom de køskabende italienske betalingsanlæg kan bestemt ikke anbefales, og ingen ønsker endnu et fejlslagent offentligt IT-projekt. Hvis vi ikke holder tungen lige i munden, risikerer vi at gå fra skidt til værre.
Et intelligent system medfører ikke nødvendigvis mindre trafik, men til gengæld at trafikken afvikles mere effektivt og med færre gener for den enkelte og for samfundet. Den store udfordring er den politiske proces, der skal realisere målet præcist og på det rigtige tidspunkt. Her og nu bør regeringen iværksætte detaljerede beregninger af de trafikale og økonomiske konsekvenser af kilometerafgifter. Parallelt hermed bør udføres grundige og systematisk samfundsøkonomiske beregninger for centrale infrastrukturprojekter. Storskalaforsøg med den nødvendige teknologi bør iværksættes, og potentielle serviceudbydere inddrages i arbejdet, så systemets omkostninger kan fastslås så præcist som muligt.