De finanspolitiske rammer frem mod 2030 er meget stramme. Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, der sigter mod at hæve forsvars- udgifterne til 2 pct. af BNP, øger denne udfordring og bruger den sidste rest af frit finanspolitisk råderum.
- Med aftalen om at løfte forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP i 2033 skal der findes omkring 0,7 pct. af BNP i finansiering – det svarer til 17 mia. kr. i 2022-niveau.
- I aftalen anvises kun en delvis finansiering, som opnås ved at lempe saldomålsætningen fra balance til et underskud på 0,5 pct. af BNP. De øvrige 0,2 pct. af BNP skal findes i det eksisterende finanspolitiske råderum.
- Aftalen lægger dermed beslag på den sidste rest af frit finanspolitisk råderum. Med en velfærdslov og det nye niveau for forsvarsudgifter er der ikke flere midler i råderummet frem mod 2030.
- Politikerne har dermed brugt de sidste midler, som kunne finansiere politiske tiltag uden konkret anvisning. Alle fremtidige politiske tiltag vil derfor skulle finansieres i forbindelse med aftalerne.
- Øvelsen bruger samtidig den sidste tekniske mulighed for at skaffe sig yderligere manøvrerum, hvilket øger presset på at skaffe finansiering ved politiske prioriteringer
