Analysen er omtalt i Børsen tirsdag d. 16. juni 2020.
Der er behov for overgangsvist at stimulere efterspørgslen i den danske økonomi for at undgå en længerevarende recession. I debatten om udformningen af en sådan ”sommerpakke” har det været diskuteret, hvor effektive forskellige instrumenter er. Vores analyse udregner forbrugskvoter for forskellige typer af husholdninger, og er baseret på forbrugsundersøgelsen og Danmarks Statistiks øvrige registerdata.
Vi finder:
- Der er ikke afgørende forskelle i den økonomiske stimulanseffekt af enten målrettede overførsler som fx forhøjet SU eller folkepension, forhøjelse af bundfradraget eller udbetaling af de indefrosne feriepenge.
- Det skyldes, at forbrugskvoterne er forholdsvis ens. Studerende og pensionister har dog en lidt højere forbrugskvote, ligesom forbrugskvoten for gruppen med højest indkomster er lidt lavere end befolkningen som helhed. Fx vil udbetaling af 1 mia. kr. efter skat til studerende medføre efterspørgsel efter danske varer og tjenester på omkring 490 mio. kr., mens 1 mia. kr. til pensionister øger indenlandsk efterspørgsel med 430 mio. kr. Forhøjelse af personfradraget eller udbetaling af indefrosne feriepenge for 1 mia. kr. vil øge den indenlandske efterspørgsel med omkring 400 mio. kr.
- Der er ingen forskelle mellem grupperne ift. efterspørgsel rettet mod de danske brancher, der har været helt eller delvist nedlukket under krisen.
- Det er derfor et politisk valg, hvilke af disse instrumenter der anvendes i den ekspansive finanspolitik.
