Der er en positiv sammenhæng mellem potentialet for hjemmearbejde og afstanden til arbejdspladsen. En stigning i en lønmodtagers potentiale for hjemmearbejde på ét pct.-point vil alt andet lige være forbundet med en stigning i afstanden til arbejdspladsen på ca. 50 meter. En lønmodtager med et potentiale for hjemmearbejde på 100 pct. bor altså fem kilometer længere væk fra sin arbejdsplads, sammenlignet med en tilsvarende lønmodtager, der ikke kan arbejde hjemmefra, jf. den mørkegrønne søjle i figuren nedenfor. Sammenhængen er dog svag for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse, mens den er størst for ufaglærte.
Danske lønmodtagere, der rent faktisk arbejder hjemmefra, bor i gennemsnit 24 kilometer fra deres arbejdsplads, mens lønmodtagere uden potentiale for hjemmearbejde bor 17 kilometer fra deres arbejdsplads. Lønmodtagere, der potentielt kunne arbejde hjemmefra, men ikke gør det, bor i gennemsnit 19 kilometer fra deres arbejdsplads.
Lønmodtagerne angiver i vores spørgeskemaundersøgelse, at de forventer, at antallet af faktisk udførte hjemmearbejdsdage vil stige i fremtiden som følge af coronakrisen. Får lønmodtagerne ret i deres forudsigelse, kan det altså potentielt få betydning for, hvor de bosætter sig i fremtiden.
Det understøttes af, at Produktivitetskommissionen tidligere har vurderet, at danskerne vil bosætte sig længere væk fra deres arbejdspladser og længere væk fra de store byer, hvis rejsetiden bliver kortere som følge af et infrastrukturprojekt. Hvis rejsetiderne bliver forkortet som følge af en mere udbredt brug af hjemmearbejde, må vi derfor også forvente, at danskerne i højere grad bosætter sig længere væk fra deres arbejdsplads og uden for byerne. Mere hjemmearbejde kan således vise sig at modvirke tendensen til øget tilflytning til byerne lidt.
Analysen er omtalt i Politiken den 28. marts 2021.