I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse til at se på udviklingen i økonomisk fattigdom i de almene boligområder, hvilket også inkluderer de 40 boligområder, som Ministeriet for by, bolig og landdistrikter har klassificeret som særligt udsatte.
Hovedkonklusioner
- Antallet af økonomisk fattige er iflg. Krakas beregninger steget fra 23.500 i 2002 til 46.600 personer i 2011. Dermed er der tale om næsten en fordobling i antallet af fattige.
- I 2011 var ca. 0,8 pct. af befolkningen i Danmark økonomisk fattige. Andelen af økonomisk fattige i de almene boligområder var ca. 2½ pct., dvs. ca. tre gange højere. I de særligt udsatte boligområder var andelen af fattige steget til omkring 4,5 pct. i 2011.
- Ca. hver femte af de økonomisk fattige i Danmark bor i de almene boligområder. Blandt de økonomisk fattige i de almene boligområder er der en stærk overrepræsentation personer med ikke-vestlig baggrund – gruppen udgør knap 75 pct. af de fattige men kun omkring en tredjedel af beboerne.
- Væksten i andelen af økonomisk fattige har været større i de særligt udsatte boligområder end i resten af landet. Koncentrationen af fattige i disse boligområder ser derfor ud til at være steget.
- Mere end halvdelen af de særligt udsatte boligområder har oplevet mere end en fordobling i antallet af fattige. Vollsmose og Gellerupparken har haft en større stigning i andelen af fattige end andre særligt udsatte områder, mens bl.a. Trigeparken i Aarhus og Stærevej i København NV har været i stand til at dæmpe væksten i andelen af økonomisk fattige. Med en andel på 7 pct. er Gellerupparken det almene boligområde med flest økonomisk fattige.
Analysen er omtalt i Politiken d. 8/1-2014.