Analysen er omtalt i Berlingske d. 17. oktober 2019.
Det er langt fra alle forbrydelser, der opklares og fører til en dom for forbryderen. En lav opklaringssandsynlighed kan krænke retsfølelsen. Regeringen har meldt ud, at danskernes tryghed er en kerneprioritet, og regeringen har derfor øget bevillingen til politiet og anklagemyndigheden med 1,2 mia. kr. i 2020 med henblik på styrke politiet. I denne analyse undersøges opklaringssandsynligheden[1] for forskellige forbrydelser, og hvilken betydning den øgede bevilling vil have for denne sandsynlighed.
Voldsforbrydelser er det strafferetlige område, hvor der overordnet er en størst opklaringssandsynlighed. Der falder en straf og domsafgørelse ved tyve pct. af anmeldelserne. Sandsynligheden for at blive straffet er højere ved alvorligere voldsforbrydelser end ved simpel vold.
Sandsynligheden for opklaring af ejendomsforbrydelser er lidt under seks pct. Opklaringssandsynligheden er faldende med forbrydelsens alvor. Således er den 18 pct. for røveri 18 og under et halvt pct. for tyveri af cykel.
Regeringen foreslår at øge bevillingen til politiet og anklagemyndigheden med 1,2 mia. kr. til 11,3 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på knap 12 pct.[2] Men stigningen på 1,2 mia. kr. er målt i forhold til en teknisk fremskrivning til 2020, mens den faktiske bevilling har været noget højere i 2018 og 2019. Kriminalitetsstatistikken i denne analyse er fra 2018, og i 2018 var politiet og anklagemyndighedens bevilling på i alt 11,1 mia. kr. i 2020-priser. Når der tages højde for den generelle løn- og prisudvikling mellem 2018 og 2020 vil bevillingen i 2020 kun være 180 mio. kr. højere end i 2018, hvilket svarer til en stigning på 1,6 pct.[3]
Der tages udgangspunkt i en øget bevilling på 180 mio. kr. siden 2018, da det vurderes mest retvisende at anvende denne. Hvis det optimistisk lægges til grund, at antallet af opklaringer vil øges procentvis med det samme som stigningen i politiets bevilling, så kan det beregnes, hvor meget opklaringssandsynligheden ændres som følge af den højere bevilling.[4]
Det økonomiske løft til politiet vil betyde, at opklaringssandsynligheden for ejendomsforbrydelser vil stige med 0,1 pct. point til 5,6 pct., jf. Figur 1. Det svarer til, at der ville opklares 284 flere ejendomsforbrydelser ud af de i alt 318.000 anmeldelser. Selv hvis der blev taget udgangspunkt i øget bevilling på 1,2 mia. kr. og knap 12 pct., ville det ikke have en særlig stor indvirkning på opklaringssandsynligheden. I så fald ville opklaringssandsynligheden være 6 pct., og der ville opklares omkring 2.100 flere ejendomsforbrydelser.
Der er en lav opklaringsprocent for mange forbrydelser, og det kan være et problem for retsfølelsen, at så mange forbrydere går fri. En lav opklaringsprocent kan i sig selv også øge antallet af forbrydelser, fordi forbryderen kan reagere på sandsynligheden for at blive opdaget. Men analysen viser samtidig, at der skal tilføres rigtig mange ekstra ressourcer til politiet, hvis opklaringssandsynligheden skal højt op og dermed øge danskernes tryghed, som er en kerneprioritet for regeringen.
_____________________________________
[1] Opklaring er i denne analyse defineret ved, at en anmeldelse har ført til en afgørelse, hvor forbryderen har fået en frihedsstraf eller fået en bøde.
[2] Politiet og anklagemyndighedens bevilling er en sammenlægning af hovedkonti 11.23.01, 11.23.04 og 11.23.16, hvilket bygger på et FIU-svar fra 23. september 2019, https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/fiu/spm/34/svar/1591254/2079730.pdf. Stigningen på 1,2 mia. kr. er i forhold til den tekniske fremskrivning af bevillingen i 2020, som kan findes her https://www.fm.dk/publikationer/2019/ffl20-teknisk.
[3] Den generelle pris- og lønindeks følger Økonomisk Administrativ Vejledning, https://modst.dk/oekonomi/finanslov-og-udgiftsopfoelgning/indeks/fastpri….
[4] Den præcise udmøntning af ekstrabevillingen ligger endnu ikke fast. Det er i analysen lagt til grund, at alle områder tilgodeses lige meget. Et særligt fokus på et strafferetligt område på bekostning af andre kan ændre på opklaringssandsynlighederne. Det er sandsynligt, at opklaringssandsynligheden ikke i praksis vil stige procentuelt svarende til de øgede bevillinger, hvis fx politiet i praksis har givet prioritet til de sager, der er lettest at opklare. Den opgjorte stigning i opklaringsprocenten er derfor formentlig et overkantsskøn.