Videre til indhold
  • Analyse
  • Debatindlæg
  • Small Great Nation
  • Corona
  • Finanskrisekommissionen
  • Øvrigt
  • Ydelser
  • Nyheder
  • Analyser & Projekter

    Analyser & Projekter

    Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.
    • Klima & Miljø
    • Arbejdsmarked & Uddannelse
    • Globalisering & Sammenhængskraft
    • Vækst, Erhverv og Offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
    • Small Great Nation
  • SGN
  • Om os
  • Kontakt
Arbejdsmarked & uddannelse, Skatter, afgifter & fordeling, Analyse

7. marts 2021

Øremærket barsel til mænd har kun begrænset effekt på ligestilling

Del
Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky X-twitter

Hovedkonklusioner

Gennemsnitligt er danske mænd meget tæt på allerede at holde to måneders barsel. Derfor vil den øremærkede barsel, som Danmark skal indføre som følge af et EU-direktiv, have en begrænset effekt for ligestillingen.

Vores analyse viser, at mænd i Danmark kun mangler godt tre uger til at holde de to måneders barsel, som EU-direktivet kræver. Der er dog store forskelle, bl.a.:

◼ Mænd med grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse holder i gennemsnit fire ugers barsel i dag, mens mænd med en lang videregående uddannelse tager knap otte ugers barsel.

◼ Privatansatte mænd tager i gennemsnit knap fem ugers barsel i dag, sammenlignet med otte-ni ugers barsel for offentligt ansatte.

Desuden viser forskellige studier ingen eller en begrænset positiv effekt på ligestilling mellem mænd og kvinder af øremærket barsel til mænd, fx.:

◼ En øremærkning af ti i stedet for seks ugers barsel til mænd i Norge havde ikke afledte effekter på hverken mænds eller kvinders indkomster i de efterfølgende år.

◼ Øremærkningen af fire i stedet for to ugers barsel til mænd i Danmark i 1998 øgede kvinders andel af husholdningernes indkomst med godt 1 pct.point lige efter reformen. Effekten var dog faldet til nul efter otte år.

I stedet er der tegn på, at indkomstforskelle mellem mænd og kvinder kan tilskrives forældres adfærd efter barselsperioden, fx hentning af børn og børns sygedage.

Analysen er omtalt i Politiken den 6. marts 2021.

Download
Hent analysen
Udarbejdet af
Loading...
Kraka
kontakt@kraka.dk

Få ny viden direkte i din indbakke

Generelt
  • Fonden Kraka
  • Rigensgade 11, 3.
  • 1316 København K
  • CVR: 33848099

Privatlivspolitik
Cookiepolitik

Navigation
  • Aktuelt
  • Analyser
  • Redegørelse for god Fondsledelse
  • Medarbejdere
  • Kontakt
Kontakt
  • kontakt@kraka.dk

© 2025 Kraka – CVR: 33848099

Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky
  • Aktuelt
  • Analyser
    • Alle analyser
    • Klima & miljø
    • Arbejdsmarked & uddannelse
    • Globalisering & sammenhængskraft
    • Vækst, erhverv & offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
  • Small Great Nation
  • Om os
    • Sådan arbejder Kraka
    • Medarbejdere
    • Finansiel støtte
  • Kontakt
Main Menu
  • Aktuelt
  • Analyser
    • Alle analyser
    • Klima & miljø
    • Arbejdsmarked & uddannelse
    • Globalisering & sammenhængskraft
    • Vækst, erhverv & offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
  • Small Great Nation
  • Om os
    • Sådan arbejder Kraka
    • Medarbejdere
    • Finansiel støtte
  • Kontakt
Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky