Øvrigt
Torsdag 13. dec 2012

Krakas finanskrisekommission

Finanskrisen slog igennem sidst i 2008 og har haft store konsekvenser. Kraka nedsætter på den baggrund en kommission, som over de næste år skal analysere, hvad der førte til krisen, hvad vi kan lære af den, og hvordan Danmark og dansk økonomi kommer videre herfra på en hensigtsmæssig måde.

Kommissionens analyser vil blive stillet til rådighed for alle interesserede og bliver sendt til regeringen og Folketinget.

Arbejdet ledes af en styregruppe bestående af tidligere overvismand, professor Torben M. Andersen, tidligere overvismand, professor Peter Birch Sørensen og Kraka.
 
Der etableres et selvstændigt sekretariat, som betjener kommissionen.

Der nedsættes desuden et ekspertpanel, som skal bidrage med teknisk og praktisk indsigt og viden om de begivenheder, som indtraf op til, under og efter krisen.
 
På pressemødet vil der blive redegjort for kommissionens formål og sammensætning, samt organiseringen af arbejdet. Desuden vil ekspertpanelet blive offentliggjort.
 
Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen, samt Peter Mogensen og Jakob Hald fra Kraka, vil deltage på pressemødet.

Pressemødet afholdes i dag kl. 15.30
(dørene åbner kl. 15.00)

Adresse:
Børsen
1217 København K.
(Indgang via Dansk Erhverv) 


Der vil efterfølgende være mulighed for interviews.

Eventuelle spørgsmål af praktisk karakter skal rettes til                                                                                                                                                                                   Louise Toft Nielsen på telefon 30 23 31 27.