Pressemeddelelse: Krakas pointer om udflytning af statslige arbejdspladser

1. Der kan ikke forventes nogen positiv nettoeffekt på den private beskæftigelse i lokalområderne
 

Det skyldes, at to modsatrettede effekter udligner hinanden. På den ene side opstår en øget lokal efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser enten som et resultat af en forøgelse i lokal bosætning (via forbrug) eller direkte fra den udflyttede institution. På den anden side er tilflytningen beskeden – typisk flytter 10-20 pct. af medarbejder med – og de resterende medarbejdere trækkes i vidt omfang ud af det eksisterende private erhvervsliv. Samlet set udligner de to effekter hinanden sådan, at nettoeffekten for det lokale private erhvervsliv kan forventes at være tæt på nul.

Konklusionen bygger bl.a. på en større evaluering af en engelsk udflytning på 25.000 offentlige stillinger. I løbet af 2004-2010 har man ændret den geografiske placering ved at flytte arbejdspladserne fra London og Sydøstengland til andre områder af landet. Det er endnu for tidligt at evaluere 1. runde af den danske udflytning, men de foreløbige erfaringer fra denne og tidligere udflytninger af bl.a. Sikkerhedsstyrelsen peger på, at kun få medarbejdere flytter med. Det er derfor sandsynligt, at ganske mange vil skulle trækkes ud af det lokale private arbejdsmarked.

2. Der er økonomiske argumenter for ikke at flytte statslige arbejdspladser ud
 

Man må forvente, at en større geografisk spredning af arbejdspladser samlet set vil have en negativ effekt på produktiviteten. Det skyldes, at en høj jobkoncentration – som i de større byer – giver en høj produktivitet pga. vidensdeling, bedre match mellem ansat og job, m.m. Dette kaldes samlokaliseringseffekter og er det mest tungtvejende økonomiske argument imod at flytte arbejdspladser væk fra storbyer.

3. Det er politisk legitimt at ønske større sammenhængskraft
 

Det er politisk legitimt at understøtte demokratiet ved at udflytte arbejdspladser, også selv om det er forbundet med en vis økonomisk omkostning. Der er dog ingen evidens for, at udflytningen af – i en større sammenhæng relativt få statslige arbejdspladser – skulle ændre på en oplevelse i nogle dele af Danmark af, at man ikke er en del af udviklingen i landet eller at man er fjernt fra de landspolitiske beslutninger.

En nylig Krakaanalyse peger på, at det i særligt grad er dele af Vest- og Midtjylland, der har oplevet en stor international udflytning af private arbejdspladser. Og der er en underliggende tendens til, at befolkningen flytter fra landområder til de større byer.

Begge dele bidrager positivt til vores produktivitet, men kan også bidrage til en oplevelse i nogle områder af at blive ”overset”.

4. Flytteomkostningen er høj – og højere end ventet
 

De økonomiske omkostninger ved at udflytte statslige arbejdspladser er betydeligt højere, end man i første runde først afsatte. Derfor er der god grund til at holde skarpt øje med, hvor meget der afsættes i denne omgang.

Omkostningerne kan have to former: Direkte økonomiske eller i form af mistede kompetencer:

• Hvis den økonomiske omkostning ikke bæres af staten, bæres den af institutionen selv og vil give sig udslag i et forringet serviceniveau.
• Kun få medarbejdere flytter erfaringsmæssigt med. Det giver et midlertidigt kompetencetab. Effekten kan være permanent, da udflyttede institutioner må tiltrække arbejdskraft fra et mindre arbejdsmarked med deraf følgende risiko for ringere jobmatch. Også dette vil forringe institutionens serviceniveau.
   

Det fremføres af og til, at en udflytning og heraf følgende udskftning af medarbejdere kan give et frisk pust og dermed forøge produktiviteten i en institution. Dette kan ikke udelukkes, men det er omvendt udtryk for en svag offentlig styring, hvis dette ikke kan sikres uden udflytning.

 5. Det er bedre at flytte uddannelsesinstitutioner end styrelser mv. til provinsen
 

Det Økonomiske Råd har understreget vigtigheden af, at der er et bredt udbud af ungdomsuddannelser i hele landet. Dels for ikke at tabe talentmasse, dels for at sikre overensstemmelse med grundlæggende lighedsprincipper. Et tilsvarende argument kan fremføres for erhvervsskolerne.

International forskning peger på, at der kan være større positive lokale jobeffekter ved udflytning af universiteter. Tre hovedkonklusioner fra den mest anerkendte forskning på området er:

• Universiteter øger uddannelsesniveauet i lokalområdet. Migration efter uddannelsesforløb har dog en betydelig effekt på den geografiske fordeling af humankapital og dæmper den regionale udbudseffekt af kandidater fra universiteter.
• Universiteter har positive smitteeffekter ved at øge produktiviteten, arbejdsindkomster og innovationen i lokalområdet.
• Virksomheder placerer sig typisk tæt på universiteter for at drage nytte af både smitteeffekter og universiteternes produktion af højtuddannet arbejdskraft.

Det kan derfor være en bedre idé at flytte uddannelser end fx styrelser.

Tidligere Kraka indlæg omhandlende udflytning af statslige arbejdspladser 
 

• Analyse: Udflytning af statslige arbejdspladser
• Analyse: Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private job
• Analyse: Skaber udflytning af statslige arbejdspladser jobs i den private sektor?
• Debatindlæg: Udflytning af statslige arbejdspladser