Dansk landbrug står overfor en omfattende opgave, hvis sektoren skal leve op til målene fra Landbrugsaftalen om at reducere sine drivhusgasudledninger med 55-65 pct. ift. 1990-niveauet frem mod 2030. I denne analyse viser vi, at en såkaldt strukturel omstilling af den danske landbrugssektor, hvor den animalske produktion reduceres til fordel for plantebaseret produktion, kan bidrage til at landbruget når sine klimamål.
Samtidig er det muligt at reducere landbrugets drivhusgasledninger uden at gå på kompromis med, hvor mange mennesker den danske landbrugsproduktion kan brødføde. Tværtimod viser analysen, at fordi plantebaserede fødevarer kan brødføde flere mennesker pr. hektar, vil omlægningen frigive et landbrugsareal som enten kan bruges til andre formål såsom skovproduktion og naturbeskyttelse, eller til at brødføde endnu flere mennesker med plantebasserede fødevare. Plantebaserede fødevarer har potentiale til at brødføde op til fem gange så mange mennesker pr. hektar, ift. hvis jorden bruges til produktion af foder til den animalske produktion.
I et illustrativt eksempel, hvor den danske svine- og kvægproduktion halveres og i stedet erstattes med plantebaserede fødevarer, reduceres landbrugets arealbehov med ca. 25 pct. og CO2e-udledninger med godt 35 pct. En strukturel omlægning fra animalsk til vegetabilsk produktion ser altså ud til at kunne bidrage markant til landbrugets grønne omstilling.
Analysen er omtalt i Information den 1. februar 2024
