Analysen er nævnt i Berlingske den 14. september 2020.
Operationel service er i denne analyse defineret ved, at serviceydelserne typisk foregår ude hos kunden og er meget arbejdskraftintensive. Det gælder fx rengørings-, postbuds- og vagtarbejde. Analysen afgrænser, som andre analyser, operationel service ud fra brancher, men derudover også ud fra de beskæftigedes jobfunktioner. Beskæftigede, der arbejder med operationel service, kaldes i analysen servicebeskæftigede.
Hovedkonklusioner:
- Størstedelen af de servicebeskæftigede har højst fuldført en gymnasial eller grundskoleuddannelse. Derudover har ledelsesbeskæftigede i den operationelle servicebranche generelt et lavere uddannelsesniveau end ledelsesbeskæftigede i resten af den private sektor.
- Der er mange ikke-vestlige indvandrere i den operationelle servicebranche, hvoraf relativt mange har en lang videregående uddannelse. Andelen af ikke-vestlige indvandrere i den operationelle servicebranche er ligeledes steget siden 2010.
- Der er forholdsvis flere beskæftigede i den operationelle servicebranche, som har modtaget offentlig forsørgelse det seneste år for alle typer af offentlig ydelse. Særligt andelen af beskæftigede, som har modtaget kontanthjælp, er væsentlig højere i den operationelle servicebranche end i øvrige private brancher.
- Andelen af beskæftigede, som kommer fra ledighed, er omkring dobbelt så stor i den operationelle servicebranche sammenlignet med den private sektor. Det gælder også for beskæftigede, som kommer fra langtidsledighed og dermed havde en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. Figur 1.
- Virksomheder i den operationelle servicebranche beskæftiger i højere grad personer på kanten af arbejdsmarkedet. En forøget beskæftigelse inden for den operationelle servicebranche kan således i højere grad være med til at reducere antallet af personer på overførselsindkomst sammenlignet med andre brancher. En forøget beskæftigelse inden for mange andre brancher vil typisk være mere i form af overflytning fra anden beskæftigelse.
