Analysen er nævnt på Finans.dk d. 10. januar 2019.
- I perioden 2001-15 udgjorte prekariatet, defineret som personer, der ufrivilligt er deltidsbeskæftigede eller midlertidigt ansatte, 6-9 pct. af alle lønmodtagere.
- I prekariatet medregnes kun ufrivillige løse ansættelser. En betydelig del af deltidsarbejde eller midlertidig ansættelse er frivilligt og dækker over en prioritering af fritid mv. Det er helt legitimt, om end det kan koste skatteindtægter.
- Godt 40 pct. af de løst ansatte i ét år er overgået til heltidsbeskæftigelse to år senere.
- 2-3 pct. af alle lønmodtagere, svarende til ca. 80.000 personer, er en del af prekariatet over en 3-årig periode. Fra 2007 til 2014 var der en stigning på godt 15.000 personer i denne gruppe. Det kan være grund til bekymring for samfundet, da personerne både selv gerne i højere grad vil i arbejde og samfundet går glip af skatteindtægter.
- Prekariatet består i højere grad af kvinder, unge mellem 18 til 29 år, ufaglærte samt ansatte i servicebrancher. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er samfundsvidenskabelige, naturfaglige og tekniske kandidater mindre repræsenterede i prekariatet. På tværs af brancher er der en højere andel løst ansatte indenfor bl.a. erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed samt kultur, fritid og anden service.
- Danmark har et mindre prekariat end Sverige og EU som helhed. Omfanget af ufrivilligt løse ansættelser er bestemt af en lang række faktorer, herunder generelle regler og vilkår for fastansættelser, typer af alternative ansættelsesformer og øvrige normer på arbejdsmarkedet. Herunder må løsere ansættelsesregler til faste ansættelser forventes at reducere omfanget af ufrivilligt løse ansættelser.