Hovedkonklusioner
- Danske drenge, der begynder i skole, efter de fylder syv år, opnår et gennemsnit på 0,2 karakterpoint højere i dansk og 0,3 karakterpoint højere i matematik end dem, der begynder i skole, før de fylder syv. Danske piger, der begynder, efter de er fyldt syv år, opnår næsten 0,5 karakterpoint højere karaktergennemsnit i begge fag end deres yngre klassekammerater. Det betyder, at danske børn, der blev født i december og begyndte i skole som seksårige, kunne opnå et højere karakter i dansk og matematik, hvis de ventede et år med at begynde i skole.
- Sen skolestart gavner i mindre grad indvandrerdrenge og drenge, der er efterkommere, end danske drenge. Dette gør sig dog ikke gældende for piger med anden etnisk oprindelse. Det, at fordelen ved senere skolestart for indvandrerdrenge og drenge, som er efterkommere, er mindre end fordelen for danskere, indikerer, at de ikke udvikler og lærer i samme omfang som danskere, før de skal begynde i skole.
- Analysen af danske børn med forskellig socioøkonomisk baggrund indikerer, at danske drenge fra svagere kår, både har større tendens til sen skolestart, og samtidig har mindre gavn af at starte i skole som syvårige end danske drenge fra bedre socioøkonomiske kår
Anbefalinger
- Isoleret set peger resultatet på, at senere skolestart resulterer i højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve. Senere skolestart kan dog også føre til færre erhvervsaktive år og dermed isoleret set en lavere livsindkomst. Disse to forhold må afvejes over for hinanden, når skolestartsalderen besluttes.
- Resultaterne indikerer, at der for drenge med anden etnisk oprindelse og danske drenge fra svagere socioøkonomiske kår med fordel kan fokuseres særligt på deres udvikling i dagtilbud.