Small Great Nation
Fredag 26. mar 2021

Invitation til Small Great Nation-konference

Vi har et stærkt panel klar til den næste Small Great Nation-konference, som vi igen holder virtuelt. Den 28. april 2021 kl. 09:00 - 11:00.

Tag med rundt i EU og få en status på unionens tilstand fra et dansk og et internationalt perspektiv, når vi holder en virtuel konference med en stærk række af talere og paneldeltagere.

 

Den 28. april 2021 kl. 09:00 - 11:00

 

Her lancerer vi vores ottende rapport, som handler om EU's fremtid og Danmarks forhold til unionen.

 

Formålet med det europæiske samarbejde er at sikre økonomisk velstand, stabilitet og sikkerhed i hele EU. Men samarbejdet er udfordret af uenigheder, BREXIT og nu kritik af håndteringen af coronapandemien. Omvendt står EU stærkt, når vi arbejder sammen. Så hvordan er den europæiske unions tilstand egentlig? Klarer vi os bedre eller dårligere end resten af verden? Og er der en meningsfuld fremtid for det europæiske fællesskab?

 

Det præsenterer vi helt ny data på, når Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, senior fellow i Kraka og tidligere overvismand, tager jer igennem vores nye analyser af fremtiden for EU, hvor vi stiller skarpt på emner som:

 

• Danskernes syn på EU

• Fordele og ulemper ved Danmarks EU-medlemskab

• EU’s institutionskvalitet

• Konkurrencesituationen i EU og globalt

• EU’s klimapolitik

 

Til at reflektere over det europæiske samarbejde og dets betydning for Danmarks fremtid har vi også inviteret Grækenlands tidligere finansminister og økonomiprofessor, Yanis Varoufakis, Europakorrespondent, Lotte Mejlhede, samt EU-ungdomsdelegat, Marek Azoulay Jørgensen.

 

 

Anders Dons, CEO i Deloitte, og Peter Mogensen, direktør i Kraka, er som altid værter for arrangementet.

 

Se hele programmet og tilmeld dig her.