Piger får i gennemsnit højere karakterer end drenge i grundskolen. Det gælder både standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Og forskellen mellem kønnene er steget de seneste år, selvom karaktergennemsnittene for både drenge og piger er steget fra 2013 til 2019. I 2013 fik pigerne i gennemsnit 0,6 og 0,5 karakterpoint højere karakterer end drengene i hhv. standpunkts- og prøvekarakterer. I 2019 var disse forskelle steget til 0,8 og 0,9 karakterpoint.
Deler vi hhv. drenge og piger i landets 9. klasser op i 100 lige store grupper afhængigt af deres karaktergennemsnit i standpunkts- og afgangsprøvekarakterer, så fremgår det, at stort set alle grupper blandt pigerne har fået bedre karakterer end drengene i 2019 sammenholdt med 2013.
Det er dog hverken de fagligt svageste piger, der er trukket markant fra de fagligt svageste drenge, eller de fagligst stærke piger, der er trukket markant fra de fagligt stærke drenge. I stedet ser vi, at det er pigerne i den nedre midte, der er trukket mest fra drengene fra 2013 til 2019, jf. Figur 1.
Disse resultater afkræfter forestillingerne om, at det specifikt er i bunden eller toppen, at pigerne trækker fra drengene. Det stiller også spørgsmålet, hvorfor grundskolen ikke har været i stand til at løfte fx både drenge og piger i den nedre midte nogenlunde lige meget? Skyldes det ændringer i grundskolestrukturen, kønsnormer, lærersammensætning eller andet? Mette Frederiksen har varslet politiske tiltag, der skal løse ”drenges problemer i skolen”.1 Her bør disse resultater indgå i overvejelserne om, hvilke grupper af drengene, der har problemer i forhold til pigerne.
Analysen er omtalt i Information den 27. september 2021.
